Min gravide maves udvikling

Der er VIRKELIG sket meget med maven på ganske få uger. Som jeg også nævnte i mit indlæg omkring vægtøgning, siger vægten nu +10 kilo, hvilket er noget af en omvæltning for mig. Men hold nu k…, hvor jeg elsker den mave! ISÆR når den pludselig bevæger sig, fordi hende indenunder forsøger at finde sig en passende stilling. Det er temmelig svært at koncentrere sig om, hvad underviseren siger, når man flere gange i løbet af skoledagen forstyrres af en baby, der gør alt for at tiltrække sig din opmærksomhed. Nøj, hvor jeg elsker at mærke hende!

Jeg husker, hvordan jeg ret hurtigt selv TYDELIGT kunne se, at jeg var gravid på min mave og automatisk dermed følte jeg nok også, at andre måtte kunne se det. Men nu, hvor jeg kigger tilbage på de billeder fra de første 4-5 måneder af graviditeten, er det jo INGENTING i forhold til at se maven nu. På de næste 3 billeder kan man virkelig se en forandring, og det er endda over en periode på blot 2 måneder!

Maven er ved at være stor, og den bliver jo helt sikkert meget større endnu. Jeg frygter, at min navle snart popper ud af kroppen – køn er den i hvert fald ikke! Jeg er nu i uge 29 af graviditeten, så jeg lige under 3 måneder tilbage til termin. Det bliver spændende at se, hvordan maven kommer til at udvikle sig hen over de sidste måneder af graviditeten♡

untitled-8

Nyt interiør til entréen

Vi har for nyligt foretaget en mindre renovering af entréen. Vi har fjernet nogle hylder, fået givet en ny gang maling, og så er der kommet et nyt bord og et spejl op. Her ser I resultatet.

Inden vi gik i gang, havde jeg et visuelt billede i mit hoved af, hvordan jeg gerne vil have det til at se ud, og det er faktisk blevet meget lig, hvad jeg ønskede mig. Det fine entrébord i marmor er fra hjemmesiden trademax.dk og spejlet er fra Ilva.

Bøgerne er en blanding af forskellige inspiration i forhold til skønhed og selvudvikling. Nogle af dem havde jeg i forvejen, men dén, I ser øverst, har jeg købt specifikt til formålet. Jeg fandt den en dag i Bog & Idé, og dens cover passede perfekt ind i det image, jeg havde af, hvordan det gerne skulle se ud, så den har indtaget pladsen øverst. Det flettede tæppe, som lige kan anes i spejlet, er købt i Kvickly og er fra Coop’s eget mærke.

Oven på bøgerne har jeg stillet et duftlys fra Rituals og en lille fyrfadsholder, som jeg købte i Bahne tilbage for nogle år siden. Vasen og “blomsterne” har jeg købt i et blomstercenter i nærheden af Esbjerg, og jeg er især vild med den lyse ferskenfarve.

Jeg er personligt ganske godt tilfreds med resultatet af vores lille mini renovering. Hvad synes I?

untitled-8

Familiehygge når det er bedst♡

Denne weekend har virkelig stået i familiehyggens tegn. Vi tog faktisk forskud på hyggen allerede i torsdags med en tur på Gelato Di Natura i Esbjerg (kan VIRKELIG anbefales!). Egentlig var det meningen, at N og hans datter skulle ud og hygge sig alene, fordi de ville købe fødselsdagsgave til mig (og det kan man jo beklage sig over…). Men jeg var ærlig talt en smule misundelig på dem. Heldigvis fandt vi en måde at kombinere deres gaveshopping og en hyggelig eftermiddag sammen alle 3.

Jeg selv havde været i skole og skulle ind til byen for at bytte en gave for min far og nogle bukser, jeg havde købt til L, og så fandt jeg pludselig en kjole, som mindede utrolig meget om én jeg havde kigget på til L, som hun kunne få på til sin farfars fødselsdag næste weekend. Han fylder nemlig 70 år og har inviteret en ordentlig flok gæster til fødselsdagsfest, så dér skal vi jo gerne stå skarpt alle sammen. Jeg ringede derfor til N og spurgte, om vi ikke kunne mødes for at se på kjolen til L, før de skulle videre og kigge på gave til mig, og så foreslag HAN, om vi ikke skulle tage på café og spise kage sammen. Jeg havde da selv tænkt tanken, men at han foreslog det helt af sig selv, var jo bare perfekt for mig.

Så vi mødtes til kjoleshopping og efterfølgende kage+is-spisning. Det var virkelig lækkert (som altid), og jeg gik bestemt derfra med min sukkertrang stillet, og en mave, der var for udspilet til, at jeg kan skyde skyldes på graviditeten alene.


Beklager hvis I er blevet helt lækkersultne af billederne, men det ER altså bare lækkerier, som er værd at vise frem. Og vi fortsatte herlighederne ved at spise hos mine forældre i deres sommerhus fredag aften og hos N’s forældre lørdag aften, hvorefter vi rundede weekenden af med en tur i biografen, herunder en KÆMPE spand popcorn, bland-selv-slik og så lige en gang hjemmelavede hotdogs til aftensmad.


Nu er vi vist efterhånden alle 3 godt mætte på både mad, snolder og råhygge og dermed forhåbentligt klar på at indtage en ny uge fra i morgen. Hvad har I spenderet weekenden på?♡

untitled-8

10 ting om at være gravid, som er kommet bag på mig

Der er faktisk VIRKELIG mange ting, man ikke tænker over, før man står med den positive graviditetstest i hånden, og med ét forvandles livet til ét stort – eller rettere et virvar af uendelige – spørgsmål… For det første: kan det virkelig passe?? Efter 7 positive graviditetstest var jeg personligt ved at nå den erkendelse, at det måtte være sandt, og da kvalmen samtidig indfandt sin plads, var der ikke længere så meget at være i tvivl om.

Nu er jeg intet mindre end 6 måneder henne i min graviditet, og på mange måder er jeg stadig ét stort spørgsmålstegn. I virkeligheden tror jeg ikke, der er noget, man kan føle sig helt sikker på, når man venter sit første barn. For det er sgu da angstprovokerende og nervepirrende at tænke på, at der vokser et lille menneske inde i ens krop, og som man er ansvarlig for, lige fra det øjeblik, man bliver gravid. Men for dælen, hvor er der også mange fantastiske ting ved det, og glæden og spændtheden over snart at skulle møde sit barn, er simpelthen ubeskrivelig.

For mig er der en del ting omkring dét at være gravid, som er kommet bag på mig. Ting, som jeg da aldrig har tænkt over, men som pludselig optager det meste af ens fokus og hverdagsliv. Her er blot nogle af de ting, som jeg er studset særligt over i løbet af min graviditet.

1. Morgenkvalmen: det giver for det første ingen mening at kalde det morgenkvalme, når det varer det meste af døgnet i alle ugens syv dage. Min første, ret ubehagelige overraskelse i graviditeten omhandler derfor netop det. For dælen, hvor var det ubehageligt! Jeg kunne knap nok børste mine tænder uden at få bræk-fornemmelser, fordi kvalmen var så voldsom, at der ikke skulle mere til, før jeg følte, at dét jeg havde spist, var ved at komme noget retur.

2. Ingen sære graviditets-cravings: Som jeg skrev om i mit forrige indlæg, så hører man tit om de der helt ustyrlige graviditets-cravings. Min søster har fx fortalt mig, at hun slet ikke kunne få nok af pølser og franske hotdogs under begge sine graviditeter. Men ud over et enkelt tilfælde af enorm trang til Othellog-lagkage har jeg faktisk ikke oplevet de store cravings efter bestemte madvarer. Af en eller anden grund havde jeg nok forventet at få en eller flere sære cravings, når nu det er noget, man hører så meget om. Men måske jeg i virkeligheden bare skal være glad for, at det ikke forholder sig sådan?

3. Bekymringerne; er baby okay? Dette fyldte især meget i løbet af den første del af graviditeten, hvor ens kontakt med sundhedsvæsnet i form af jordemoderbesøg og scanninger lader længe vente på sig, og hvor man stadig ikke mærker liv inde fra maven. Jeg var simpelthen én stor boble af bekymring, og min kæreste har virkelig mange gange rystet på hovedet af mig over mine ustandselige bekymringer om, hvorvidt babyen mon havde det godt, eller om den var blevet mast til døde, fordi jeg var kommet til at lægge mig på maven. Dermed ikke sagt, at bekymringerne ikke stadig kan opstå. Men nu, hvor jeg mærker liv fra maven dagligt, drejer det sig nok mere om bekymringer i forhold til, hvorvidt jeg nu også har styr på alt det, vi skal have købt til babyen, og hvordan jeg mon vil klare moderrollen.

4. Forandringerne i kroppen: Her skal det lige siges, at det selvfølgelig ikke er selve dét, at kroppen forandrer sig, der er kommet bag på mig, For jeg var jeg ligesom godt klar over, at noget måtte ske, når man pludselig skal bære og nære et andet menneske inde i sig. Det er nok nærmere min reaktion på disse forandringer, som er kommet bag på mig – på en positiv måde. Jeg havde nok regnet med, at jeg især ville have det stramt med maven, som jo vokser sig stor i løbet af ganske kort tid. Men det har faktisk vist sig ikke at være tilfældet. Jeg er helt vildt fascineret og nærmest forelsket i den efterhånden ret store bule på maven (LINK PÅ), men jeg tænker, det har mest med indholdet i den at gøre, end det er af glæde over dét at blive “tyk”.

5. Graviditets-hormonerne: Okay, denne del fyldte nok mere for mig i starten, end det gør nu… Måske fordi jeg efterhånden har vænnet mig til dem, eller fordi jeg i forvejen altid har været en meget følsom person, så det kan være svært at holde styr på, hvornår det er graviditets-hormonerne, der spiller ind, og hvornår det blot er mig, der reagerer, som jeg altid har gjort. Jeg oplevede dog ofte i starten af graviditeten at blive særligt rørt over visse ting. I det hele taget havde jeg virkelig let til tårer, og det kom også til udtryk en del gange under mit praktikforløb, hvor jeg flere gange brød sammen foran kollegerne. Men i og med, at jeg virkelig VAR meget presset i den periode, og jeg ikke følte særligt tryg på mit praktiksted, vil jeg igen ikke kunne sige, om denne del var graviditets-relateret eller blot et udtryk for, at jeg decideret ikke havde det særlig godt i den periode.

6. Ammehjerne starter tidligt: Man burde måske i stedet kalde det for graviditetshjerne, for det starter altså allerede dér. Aldrig før har jeg oplevet SÅ mange tilfælde, hvor jeg efterfølgende har frygtet for mig selv og overvejet, om jeg måske kan være ved at udvikle demens i en meget tidlig alder, Den anden dag oplevede jeg vitterligt at stå med min computer i hånden, fordi jeg skulle tjekke noget på den, og da jeg samtidig står og leder efter noget med den anden hånd i min skoletaske, går jeg pludselig i panik, da jeg kan mærke, at min computertaske lader til at være tom. Jeg når seriøst at tænke, at jeg har GLEMT computeren i skolen, da jeg får øje på computeren ud af øjenkrogen, fordi jeg jo står med den åben på min venstre arm. HALLO!!! Så kan man tale om at være glemsom på et helt nyt plan.

7. De mange mærkelige google-søgninger: Som jeg nævnte før, så har jeg oplevet mange bekymringer, særligt under den første del af graviditeten. Og det resulterede da også i en ganske imponerende mængde google-søgninger i jagten efter svar på diverse mærkelige spørgsmål, som opstod, fx: må man godt ligge på maven, når man er gravid? Ja, det var jeg nødt til rent faktisk at GOOGLE mig frem til, da jeg en nat ikke kunne sove og pludselig kom til at tænke på, om det overhovedet var okay at ligge på maven, eller om man rent faktisk kunne risikere at mase sin baby på den måde (bonus info: babyen er godt beskyttet i livmoderen, så den tager altså ikke skade af, at du ligger dig på maven. Desuden kommer der jo også et tidspunkt, hvor du ikke længere kan ligge sådan, fordi maven buler for meget ud).

8. Mængden af udflåd: Ja, altså hvis du er sart, skal du nok ikke læse dette afsnit, da det altså omhandler mængden af kropsvæske, der pludseligt lader til at sive fra dit underliv. Godt nok slipper man for at have menstruation i mindst 9 måneder,  men udflåd kan man lige så godt forsøge at forsone sig med. Jeg er godt klar over, at det ikke ligefrem lyder som nogen fornøjelse, og det er det jo i og for sig heller ikke. Til gengæld er det faktisk ganske smart, eftersom det er med til at holde området dernede rent og fri for bakterier.

9. Følelsen af at høre sin babys hjertelyd: ÅÅÅH bare tanken får mig til at smile. Det er seriøst den mest vidunderlige og samtidig mest beroligende lyd, man kan forestille sig. Det er så sindssygt livsbekræftende at høre det lille hjerte galopere afsted med 150 slag i minuttet. Og så er det VIRKELIG svært at fatte, at det foregår inde i ens krop. Ikke noget at sige til, at man føler sig lidt (læs: ekstremt) træt nogle gange.

10. Den enorme kærlighed til bebsen indeni: Kan man overhovedet elske noget, som ikke engang er kommet til verden endnu? Jeg ved det ærligt talt ikke. Men i hvert fald føler jeg en eller anden form for særlig og tryllebundet tilknytning til hende, som er svær at forklare, og som jeg heller ikke helt selv forstår endnu. Jeg tror, at så snart jeg ligger med hende i mine arme, vil den del, jeg måske føler, jeg “mangler” lige nu, komme til en form for forløsning. Jeg kan i hvert fald ikke vente med at møde hende, og det er umuligt at forestille sig andet, end at jeg vil synes, hun er det mest perfekte i verden (om hun så får den samme høje pande, som både N og jeg er uheldige besiddere af eller ej).

Det var altså nogle af de ting, som har overrasket mig i løbet min graviditet so far. Hvis du selv er/har været gravid, er jeg virkelig nysgerrig efter at høre, om du også har oplevet nogle ting som særligt udfordrende, og som måske er kommet bag på dig?

untitled-8

Sådan fandt jeg ud af, at jeg var gravid

Den dag, jeg stod med en positiv graviditetstest i hånden for første gang, glemmer jeg aldrig. Og når jeg siger første gang, er det ikke, fordi jeg har været gravid af flere omgange, men fordi jeg efterfølgende tog 6 tests mere, fordi jeg simpelthen ikke kunne få det banket ind i mit lille hoved, at det var sandt. Desuden blev jeg nok en smule “afhængig” af at se de 2 røde streger på testen og den ukendte, men uden tvivl glædesfulde følelse, som derpå fulgte…

Jeg skal dog gerne indrømme, at der ikke var helt så meget glamour og glimmer over selve mit valg af lokation til at foretage testen… det foregik på et offentligt toilet i et shoppingcenter. Til mit forsvar er de stort set altid skinnende rene, så det føltes ikke helt så ulækkert, som det måske lyder. Og hvor glamourøst er det i grunden også at tisse på en pind – hvor end det så måtte være??

…Hvorfor i alverden gjorde jeg det ikke bare derhjemme, tænker du måske? Svaret er ligetil – jeg kunne ganske enkelt ikke vente. Jeg var i Esbjerg den dag, mistanken om en eventuel graviditet opstod. Jeg havde smidt p-pillerne 2-3 måneder forinden, og min cyklus havde indtil da faktisk været temmelig forudsigelig – på trods af, at den plejer at være uregelmæssig, når jeg ikke er på pillen.

Jeg var faktisk kun gået 1 dag over tid denne gang, hvilket jo sagtens kunne været sket, selvom jeg ikke var gravid, men jeg havde en underlig fornemmelse af, at der måske denne gang kunne være noget om det. Vi havde jo også helt bevidst valgt at droppe pillerne, fordi vi gerne ville prøve. Og ganske rigtigt – som havde jeg haft en eller anden overnaturlig evne, et hidtil ukendt moderinstinkt, der spillede mig et puds, eller måske var det bare ren tilfældighed – var testen positivt. Godt nok meget utydelig, men begge streger var der.

Min første reaktion var at smile. For det var jo en glædelig overraskelse! Godt nok havde jeg ikke forventet, det ville komme så hurtigt, men nu var det jo sådan, det var. Og jeg var oprigtig talt glad! I kølvandet på glæden kom usikkerheden dog langsomt snigende… Jeg skulle jo være nogens mor!! Shit!!! Kan jeg det? Er det overhovedet forsvarligt?

Den slags tanker tror jeg er ganske “normale” for førstegangs-gravide. Og jeg var da også temmelig hurtig til at banke dem til jorden. For jeg er jo for det første ikke alene om det. Jeg har en dejlig kæreste at dele oplevelsen med, og da jeg bragte ham nyheden senere samme dag (den historie må I lige få en anden gang), var han nok lige så overrasket – glædeligt vel at mærke – som mig.

Nu godt 5 måneder efter sidder jeg stadig med den samme, måske 10 gange fordoblede, fornemmelse af glæde, som da jeg opdagede graviditeten. Nu er det ikke længere blot et embryo men et foster (for mig er hun en baby) , jeg bærer i mig. Og jeg mærker dagligt, hvordan hun rumsterer rundt derinde og frembringer følelser i mig, som end ikke ordene vidunderligt og livsbekræftende, kan beskrive fyldestgørende♡

untitled-8