En morgen med mange tanker

14513832_10154705025325209_362394164_o

Jeg sidder med kop chailatte ved spisebordet og forsøger ikke at lade tankerne tage overhånd. Men det er svært. Jeg burde være i skole nu. Men da jeg stod med overtøjet på, madpakken smurt, tasken pakket og var på vej ud af døren, virkede de alt sammen så uoverskueligt. Jeg forsøger at ignorere den umiddelbare første tanke, der slår mig; Er jeg virkelig tilbage dertil? Tilbage dertil hvor jeg ikke kan overskue noget. Tilbage dertil, hvor tanken om at skulle være i et rum med så mange mennesker i flere timer, virker overvældende. Skræmmende.

Jeg forsøger at samle mine tanker om at læse. Nu hvor jeg ikke er i skole, bør jeg i det mindste få læst op på noget af det, jeg er bagud i. Men jeg kan ikke. Min koncentration er ikke-eksisterende, og tankerne nedbryder mig langsomt. Hvordan skal jeg klare denne uddannelse, når jeg efter bare 1 måned ikke kan overskue noget. Jeg vil så gerne klare det, men en stemme i mit hoved, som er meget svær at ignorere, siger mig, at jeg ikke kan. Ikke fordi jeg ikke tror på mig selv, men fordi der er noget andet – noget større end mig – som forhindrer mig i det.

Nogle gange kan jeg blive virkelig frustreret og vred over, at jeg ikke bare kan få lov at leve mit liv. Nu lyder det måske som om, jeg har ondt af mig selv, og mange vil tænke, at der da ikke er noget, der forhindrer mig i at leve mit liv. Jeg er jo ikke længere syg. Til en vis grænse synes jeg også, at man selv bærer ansvaret for at gøre, hvad man kan for at have det godt og for at klare de ting, man sætter sig for. Men hvis jeg bare havde ondt af mig selv og fandt på enhver undskyldning for at undslippe det ansvar, der følger med at leve sit liv, så ville jeg nok heller ikke stå i dag med en uddannelse, en stor vennekreds og et fritidsjob. Jeg gør virkelig hvad jeg kan!

Da jeg satte mig for at blive rask, var jeg godt klar over, at det ikke ville blive en dans på røde roser. Men efter jeg havde overvundet spiseforstyrrelsen, troede jeg måske, at tingene ville blive lidt nemmere. At jeg i det mindste ville føle mig rask. Men sandheden er, at det gør jeg ikke. Jeg har ikke noget decideret problem med mad længere – den del er jeg så vidt muligt sluppet af med. Men følelsen indeni af, at noget er galt med mig, sidder der stadig. Og en en del af mig venter faktisk på, at det hele vælter sammen om mig. Hvornår knækker jeg?

Det, der gør mig så frustreret, er netop, at jeg rent faktisk gør alt, hvad jeg kan, for at klare mig godt. Jeg går i skole, jeg er social, arbejder, og jeg gør egentlig alle de “rigtige” ting. Ting, der vidner om, at jeg lever et “normalt” liv som de fleste andre. Men hvorfor har jeg det så stadig så underligt indeni? Jeg ville ønske, jeg kendte svaret.

untitled-8

Lørdagstanker og unødvendig travlhed

Følelsen af at vågne på en lørdag morgen, frisk og udhvilet, efter en hård uge, er virkelig noget af det bedste, jeg ved. Som forudset vågnede jeg tidligt, klokken kvart i syv i morges. Heldigvis lykkedes det mig at falde i søvn igen, og jeg vågnede først igen kl. 9. Så stod jeg op, varmede et rundstykke og mens jeg sad og nød morgenmaden ved spisebordet, tænkte jeg på, hvor dejligt det er, at jeg har en hel dag foran mig, hvor jeg ikke har noget jeg virkelig SKAL – udover at med toget hjem til mine forældre og være sammen med en veninde senere. Men altså ingen stress og jag. Eller det troede jeg i hvert fald.

1,5 time senere havde jeg pludseligt travlt. Jeg manglede stadig at komme ud med skraldet, få pakket mine toiletsager og klaret opvasken. Jeg havde besluttet at tage toget halv 12 og ville gerne cykle fra kollegiet kl. 11 for at være i god tid. Først kl. 11.09 kom jeg afsted, og jeg trådte alt hvad jeg kunne i pedalerne for at nå det. Nu sidder jeg i toget – jeg nåede det! Jeg nåede endda et smut forbi 7 eleven efter en latte. Sådan! Nu kan jeg ånde lettet op.

14408122_10154695573360209_365033355_oDet er utroligt, hvor god jeg er til altid at komme ud af døren i sidste sekund. Det er bare sådan en evne jeg har – ikke fordi jeg er særlig stolt af den. Jeg når som regel tingene til tiden, men jeg skal altid stresse i sidste øjeblik for at nå det. Kender I det?

Nu vil jeg nyde resten af dagen. Jeg har taget en beslutning om ikke at læse lektier, selvom jeg har tiden til det. For jeg har brug for en dag, hvor jeg ikke tænker på læsning, skole og ting, jeg mangler at få gjort. I dag vil jeg slappe af og nyde det! Hvad skal I bruge denne lørdag på?

untitled-8

Love to Pieces

Hvis I ikke har været forbi Pieces online shop for nyligt, så er den virkelig et besøg værdigt. Jeg har allerede fundet størstedelen af min ønskeliste (har snart fødselsdag) derinde. Her er nogle af mine favoritter:

PicMonkey Collage22

1. HER // 2. HER // 3. HER // 4. HER // 5. HER // 6. HER // 7. HER

untitled-8

First Day at Work

Jeg er nu hjemme fra en vellykket første vagt på arbejde. Jeg var en smule nervøs inden, men det gik fint, og jeg får selvfølgelig en masse hjælp her i starten. Så alt i alt har det været en virkelig god dag, hvor jeg har ekspederet en del kunder og fået en masse informationer. Faktisk sidder jeg allerede med den følelse, at jeg glæder mig til næste vagt. Det må da være et godt tegn 🙂

14424183_10154684695935209_1633575943_o

Jeg håber, I har haft en dejlig dag♡

untitled-8

Blonder og velour

I fredags fejrede vi min fars fødselsdag, og i den anledning valgte jeg at iføre mig dette fine sæt bestående af velour nederdel og blondebluse. Nederdelen fra Moves by minimum er en af mine absolut favoritter for tiden, da den både kan mixes med en fin blondetop til fest eller med en casual bluse til hverdag.

14408102_10154677612680209_730276796_o

14423569_10154677619745209_1774699765_o

14393894_10154677613465209_970770277_o

untitled-8