Spis lige (hvidt) brød til

Mine planer for bloggen i 2017

Når det gælder det personlige plan er jeg ikke for meget for det med mange og fyldestgørende nytårsfortsæt. Det er et bevidst valg jeg har taget, fordi jeg i mange år simpelthen var alt for styret af det med hele tiden at ville være bedre og gøre tingene til perfektion. I stedet for at nyde livet, forsøgte jeg konstant at finde ud af, hvad jeg kunne ændre, og jeg jagtede en masse mål og opstillede krav, som jeg alligevel sjældent kunne indfri. Men i dag handler det for mig mest om bare at gøre mit bedste og samtidig huske at nyde livet mest muligt ind imellem dagligdagens gøremål.

MEN… med det sagt, når det kommer til bloggen og skrivningen har jeg en del ønsker og planer for år 2017. For lige på dét område er det vigtigt for mig, at jeg bliver lidt mere skematiseret og planlægnings-orienteret for fremtiden, da jeg selvfølgelig gerne vil fastholde jeres interesse for bloggen.

I 2017 vil jeg gerne:

❥ udgive minimum 2 indlæg i ugen
❥ lave flere videoer på bloggen. De skal handle om alt muligt, men spiseforstyrrelsen og det med at at acceptere og vise omsorg for sig selv, vil være hovedfokus
❥ vise jer lidt mere om, hvem jeg er ud over min spiseforstyrrelse, og hvordan jeg lever mit liv i dag (jeg har blandt andet valgt at byde jer velkommen til at følge mig på snappen: iselu91, hvor man kan følge med i min dagligdag)

Ud over bloggen har jeg et mål om at starte op som foredragsholder i 2017. Min plan er inden længe at gå i gang med at forberede et oplæg. Jeg er simpelthen så spændt, og håber på det lykkes. Derudover drømmer jeg om at få udgivet 2 bøger, som også er noget, jeg arbejder hårdt for i øjeblikket.

Hvad tænker I om mine planer, og er der noget I som læsere kunne være særligt interesseret i at læse mere om?

untitled-8

2 kommentarer

  • Sas

    Det er virkelig flot så langt du er nået! Bliv endelig ved med at blogge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spis lige (hvidt) brød til