Stigmatisering af overvægt: De skal ikke “bare” tage sig sammen

18110607_10155405348305209_151903555_n

Som jeg skrev på min Facebook side forleden, så bliver jeg vred, når jeg ser billeder som dette. Det er blot en afspejling af de mange misforståelser og fordomme, der er omkring overvægt og overspisning. Jeg synes simpelthen, det er PINLIGT, hvordan vi i vores samfund ser ned på overvægtige og mener, at de “bare” skal tage sig sammen”. At de “bare” skal vælge vand frem for slik og søde sager.

I virkeligheden er det umuligt at stille det op så sort-hvidt! Overspisning bør i min optik betragtes på lige fod med spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi. Det er et afhængighedsforhold til mad, men det handler i bund og grund om FØLELSER.

Jeg har selv kæmpet med overspisning i mange år af mit liv, og det eneste, der adskilte mig fra at være “overspiser” men i stedet “bulimiker” var, at jeg kastede op bagefter. Ellers var jeg da helt sikkert også blevet overvægtig. Og før jeg kunne slippe min spiseforstyrrelse, var jeg nødt til at få hjælp gennem terapi og arbejde hårdt på at ændre mine egne tanker og mit forhold til mig selv. Maden var nemlig et symptom på mit indre kaos og de svære følelser, jeg bar rundt på indvendigt.

Flere af jer har måske også fuldt med i debatten omkring det her nye tv-program “Min Fede Træner”, og ligesom mange andre er jeg rystet over den måde at lave et tv-program på. Man kan ikke bare få en person til at tage 10 kilo på for derefter fuldt ud at forstå, hvad det vil sige at kæmpe med overvægt og overspisning. Det stiller dem ikke en bedre position i forhold til at FORSTÅ de problematikker og svære følelser, som formentlig ligger bag. På samme måde vil man heller ikke kunne få en person til at blive anorektiker ved at stoppe med at spise. Der ligger jo nogle helt andre komplicerede og psykologiske faktorer bag.

Denne stigmatisering af det afspejler blot, hvor uforstående og fordomsfulde, vi som mennesker er. Vi glemmer jo at se hinanden som hele mennesker. Vores VÆRDI som mennesker vil ALDRIG kunne måles ud fra vores tøjstørrelse og vægt men i stedet de værdier vi har og måden vi agerer og behandler andre på

Jo mere vi hjælper hinanden til at sprede dette budskab, jo mere kan vi forhåbentligt også nedbryde de fordomme og misforståelser, der lader til at være omkring overvægt og overspisning. Så lad os hjælpe hinanden og vise vores medmennesker sympati og forståelse. Så kan vi i mine øjne gøre verden til et lidt mere udholdeligt sted at være.

untitled-8

Siden sidst…

18119636_10155397812625209_409142068_o

– er jeg blevet sygemeldt igen (livet er en kamp for tiden, men jeg KÆMPER mit bedste).
– har jeg fundet ud af, at jeg sandsynligvis har en depression (skal til samtale på psyk på tirsdag).
– har jeg indset, at jeg er NØDT til at acceptere, hvor jeg er i mit liv lige nu. Det er ikke præcist, hvor jeg ønskede, jeg ville være nu (tværtimod), men jeg lærer hele tiden nyt om mig selv og bliver bedre til at passe på mig selv og tilpasse mine behov i hverdagen.
– har jeg tilbragt en del tid hos mine forældre, fordi jeg helst ikke vil være alene, hvis de svære tanker tager overhånd.
– har jeg spist ALT for usundt.
– har jeg tilbragt alt for FÅ timer i fitness.
– har jeg set så mange afsnit af Gossip Girl, at personerne er begyndt at dukke op i mine drømme (er det mon tid til afvænning?)
– har jeg husket at tilbringe tid med betydningsfulde venner og familie, når overskuddet har været til det.
– har det krævet ekstra meget af min energi og mit overskud selv at skulle gøre de mest almindelige hverdagsting.

Med alt dette sagt håber jeg selvfølgelig snart at være tilbage med et større overskud og humør. Jeg er ikke helt mig selv for tiden, hvilket frustrerer mig helt vildt. Men jeg har også indset, at jeg er nødt til at acceptere det sådan lige nu. Jeg bliver nødt til simpelthen at tage mig den tid, jeg har brug for. I morgen skal jeg til et forhåbentligt spændende foredrag i Esbjerg med psykoterapeut Mette Bang, og jeg glæder mig virkelig til at høre om hendes tilgangsvinkel til recovery og behandling af diagnoser som spiseforstyrrelser, OCD og depression.

untitled-8

Glæden som du tog fra mig

Kigger på mig selv i spejlet
Mærker vreden stige op gennem kroppen
Hører den onde stemme i mit hoved
Den råber af mig og skælder mig ud
Fortæller mig, at jeg er fed og svag
Du skal tabe dig, siger den
Inderst inde ved jeg godt, at det er forkert
At stemmen er giftig og fylder mig med løgne
Men hvorfor lytter jeg så til den alligevel?
Jeg er så bange for at miste kontrollen

Træder op på vægten og kigger ned
Venter spændt men mærker samtidig frygten
Frygten for at tage på og miste kontrollen
Beder til, at jeg har tabt mig
At mine bestræbelser har givet resultat
Så kommer tallet, og jeg ånder lettet op
Smiler for mig selv og lader stemmen snakke
Den roser mig, og jeg mærker tilfredsheden
Men det varer kun et kort sekund
Lidt efter kommer den onde stemme igen

Løber og hører fødderne mod den våde asfalt
Mit pustende åndedræt og den stikkende smerte i siden
Hold ud, bare lige lidt længere, siger stemmen
Men sådan bliver den jo ved, og jeg kan ikke mere
Jo du kan så, du må ikke give op, siger den så
Jeg bliver ved men mærker svimmelheden
Alt slører, og det sortner for mit blik
Jeg lader som ingenting og fortsætter
Hvorfor lytter jeg til dig i stedet for min krop?
Du har taget magten over mit liv, og jeg vil have den tilbage

Jeg kæmper imod, prøver at jage stemmen væk
Det er svært, men jeg vil ikke give op
Nu er det mig, der vil bestemme over mit liv
Du er ikke længere velkommen her
Du holdt jo ikke, hvad du lovede
Du sagde, jeg ville blive glad, og alt ville blive bedre
Men i stedet gjorde du bare det hele værre
Jeg lytter til de andre – dem, som siger sandheden
De hjælper mig, og jeg mærker glæden og lysten igen
Den glæde og lyst til livet, som du tog fra mig