Ugens madfavoritter #4

Fest, regn og sol

Ja, der har jo været lidt stille de seneste uger. Jeg føler, der har været run på, og samtidig har det nok føltes ekstra hårdt, fordi jeg har været inde i en periode med minimalt overskud. Selv de mindste ting opbruger meget af min energi, og derfor har jeg desværre heller ikke haft det mentale overskud til at passe bloggen. Men hvor har jeg dog savnet det!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Vi fejrede min mors fødselsdag forleden, og det har derfor været dér mit fokus har ligget de seneste dage. Det var heldigvis en vellykket fest trods det meget upassende vejr. Det regnede stort set hele dagen, og selvom vi havde sat et stort telt op i haven, så gæsterne kunne sidde i tørvejr, havde vi selvfølgelig håbet på solskin, så vi kunne have spillet spil i haven og bare nydt det.

Jeg fik taget et par billeder af min mor og jeg sammen, hvilket jeg er rigtig glad for, da jeg egentlig ikke har et billede af os sammen. Billedet ovenfor rammede jeg ind og gav min mor i gave på hendes fødselsdag i søndags, og hun blev rigtig glad for det.

img_3333

Min fine blomsterkjole er fra muraboutique, og selvom den måske ikke var det mest praktiske valg vejret taget i betragtning, insisterede jeg på at have en fin sommerkjole på i dagens anledning.

Dagen efter festen var solen selvfølgelig fremme igen, og vi nød det meste af dagen udenfor. Det er da bare typisk, at vejret arter sig godt, når man ikke skal holde stor havefest. Man kan selvfølgelig ikke bestemme vejret, og vi havde jo en hyggelig fest trods regnen. Lad os dog alligevel håbe, at vejret snart byder på lidt mere solskin. Det er jo sommer for pokker.

untitled-8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens madfavoritter #4