Smoothie bowl med banan, blåbær og hindbær

img_6747

God formiddag kære,

Her til morgen har jeg prøvet mig frem til en ny smoothie bowl opskrift. Det endte ud i denne lækre sag bestående af kokosskyr, banan, hindbær og blåbær. Da jeg er mere end tilfreds med resultatet tænkte jeg lige, jeg ville dele opskriften med jer:

Ingredienser:
2 dl skyr med kokossmag
1 frossen banan
1 håndfuld frosne hindbær
1 håndfuld blåbær
1 tsk agavesirup

Fremgangsmåde: Blend alle ingredienserne sammen og top med melon, bær, nødder og chokolade.

Bon appetite♡

untitled-8

Hvor mange kalorier er der i?

Jeg har lige brug for at slå noget fast… Jeg er skide f……. ligeglad med kalorier.!!! Jeg LYTTER til min krop… Spiser når jeg er sulten, stopper når jeg er mæt. Jeg spiser, hvad jeg har lyst til men selvfølgelig også med henblik på, hvad min krop har godt af. Og ja, det har da taget noget tid at komme til dette punkt, hvor jeg ikke behøver bekymre mig om vægt, kalorier, tøjstørrelse etc, men hold fast hvor er det det værd!!

Det samme gælder faktisk træningen. Jeg er fuldstændigt ligeglad med, om jeg løber flere km og opnår en bedre tid i forhold til sidste gang, eller om jeg træner en halv time eller 2 timer. Mit formål med træningen er blot at give min krop de bedst mulige vilkår ved at give mig glæde og mere energi. Og jeg træner lige præcis, hvad og hvor meget jeg har lyst til, når jeg er i træningscentret, og i mine øjne (sorry til alle jer der går op i den slags) er det godt nok den mest SUNDE og HOLDBARE tilgang til det. Medmindre man virkelig har et mål og gerne vil opnå en bestemt form til et løb, konkurrence eller lignende, bør man virkelig ikke gå så meget op i det skidt.

Det vigtigste er sgu, at man har det godt i sig selv og sin krop – uanset hvor mange kalorier man har indtaget, eller hvor meget man træner – og ærligt så tror jeg, at mange kommer til ALT for nemt at overfokusere på de skide tal. Jeg ved i hvert fald fra mig selv, hvor lidt der skal til, før at den slags tager overhånd. Aldrig har jeg haft det så godt og afslappet i min krop siden EFTER jeg er begyndt IKKE at fokusere på den slags! #Iskulletageatprøvedes #fucknudekalorier #dropbekymringerne

untitled-8

Første kapitel af min bog!!

Det her er faktisk VILDT grænseoverskridende – på trods af at jeg her på bloggen MANGE gange har skrevet om min spiseforstyrrelse og kampen ud af den. MEN i dag deler jeg noget, jeg ikke har delt med andre end mine forældre før nu: det første kapitel af min bog. Jeg har egentlig skrevet hele 2 bøger, men indtil videre har jeg desværre ikke haft held med at udgive dem. Det betyder bestemt IKKE, at jeg har givet op på min drøm at udgive dem, og faktisk har jeg et stykke tid gået og overvejet, hvorvidt jeg skulle dele den med jer her på bloggen – kapitel for kapitel.

I dag har jeg taget skridtet videre og deler her det første kapitel af bogen.  Jeg ved endnu ikke, om jeg kommer til at dele flere kapitler med jer, for det kommer an på den respons, jeg får, og om der overhovedet er nogen interesse for at læse den. I skal lige være advaret om, at jeg altså beskriver en episode med opkast i detaljer. Men der bliver altså ikke lagt fingre imellem i denne bog. Jeg har beskrevet tingene, præcist som de var, og kampen mod en spiseforstyrrelsen er jo altså INGEN dans på roser – tværtimod!

Så… HER kommer det. Jeg håber, I vil tage godt imod det.

Kærlig hilsen Louise

Den første gang, jeg gør det, står jeg op af et buskads. Jeg har bevæget mig et godt stykke ned af den markvej, der løber bag vores gård og har fundet et sted i ly af nogle buske. Jeg vil være sikker på, at ingen opdager mig. Det er ikke mit første forsøg. Jeg har prøvet det før, hjemme på badeværelset. Jeg husker, hvordan jeg hele tiden måtte være på vagt. Jeg spidsede ørerne efter de mindste lyde eller tegn på, om nogen skulle befinde sig i nærheden. Selvom jeg forsøgte med forskellige tricks, jeg havde læst om på nettet – to fingre i halsen, en tandbørste, forestillede mig de mest ulækre ting – skete der ikke noget. Jeg pressede sikkert ikke hårdt nok. Måske var jeg bare for svag til at turde? Eller måske var det frygten for at blive opdaget af nogen, der holdt mig tilbage? I hvert fald endte jeg med at opgive. Men ét mislykket forsøg er ikke nok til at afholde mig fra at gøre det igen. Denne gang er jeg opsat på at få det til at lykkes. Jeg er desperat efter at komme af med maden – den klamme fornemmelse indeni. Følelsen af mæthed. Følelsen af at have mistet kontrollen.

Denne dag bag busken er første gang, det lykkes mig at få mere end spyt og en smule syre op. Og denne gang stikker jeg ikke bare to fingre men samtlige fingre i halsen. Jeg presser også lidt hårdere. Der begynder at komme noget ud, og jeg ser rester af aftensmaden aftegne sig i små brækklatter, idet de lander på buskadset og drypper videre ned på jorden foran mig. Jeg væmmes i første omgang ved synet, smagen og tanken om, hvad jeg gør ved mig selv. Men jeg vælger at ignorere det. Tvinger mig til ikke at tænke for meget over det, ganske uvidende over for de konsekvenser, som denne handling kommer til at have for de næste mange år mit liv.

Ovenstående episode fandt sted i begyndelsen af, hvad der skulle vise sig at blive til 10 års kamp mod en altopslugende spiseforstyrrelse. I denne bog fortæller jeg historien om, hvordan min spiseforstyrrelse startede, udviklede sig og ikke mindst, hvordan det i sidste ende lykkedes mig at få bugt med den.

For mange mennesker er det ofte svært at forstå, hvorfor nogen udvikler en spiseforstyrrelse. De kan ikke forstå, hvordan det kan være svært at spise, eller hvordan nogen kan finde på at tvinge sig selv til at kaste op efter at have spist. Jeg mindes selv at have været en af de, der blot rystede på hovedet og gjorde grin, når jeg hørte om folk med spiseforstyrrelser. Jeg var sikker på, de bare gjorde det for at tiltrække sig opmærksomhed. Få år senere var jeg ikke længere én af de, der hørte om dem, så dem på tv og læste om dem i bladene. Jeg var én af dem. Jeg måtte indse, at jeg havde taget fejl i at dømme disse mennesker så hårdt. Min spiseforstyrrelse var ikke noget råb på opmærksomhed, men rettere en tavs handling, der hjalp mig til at udtrykke den smerte, jeg følte indvendigt. Jeg gjorde det, fordi en del af mig troede, at jeg ville få det bedre med mig selv.

I virkeligheden er maden blot et symptom på spiseforstyrrelsen og for at komme ud af en spiseforstyrrelse, kræver det, at man arbejder med selve årsagen bag den. Bogen her handler derfor heller ikke kun om måden min spiseforstyrrelse kom til udtryk på men i særlig grad om de ting, der lå til baggrund for den; om min indre usikkerhed og lave selvværd. Det, som dybest set var grunden til dens eksistens. Ved at kontrollere maden og vægten søgte jeg at tilfredsstille et behov for kontrol, anerkendelse og opnå en følelse af selvtillid. Jeg gav vægten lov at definere, hvorvidt jeg var god nok. Det var en stor fejltagelse, som jeg har måttet bøde for gennem mange år af mit liv.

Nogle vil påstå, at det er samfundets skyld. At presset fra omverdenen leder os til den opfattelse, at vi skal være eller se ud på en bestemt måde for at være ”gode nok”. Jeg er ikke afvisende over for denne påstand men ved samtidig, at der skal mere til, førend man går så vidt som til at udvikle en decideret spiseforstyrrelse. Gennem min bog vil du blive præsenteret for forskellige årsagsfaktorer, som jeg mener har været medvirkende til udløsningen og fastholdelsen af min spiseforstyrrelse. Der er tale et sammenspil af flere faktorer, herunder både individuelle, sociokulturelle og familiemæssige faktorer. Jeg er dog ikke i tvivl om, at påvirkningen fra omverdenen og vores færden rundt på de sociale medier kan være med til at sløre vores selvsyn og påvirke vores selvopfattelse i negativ retning. Og vi er nødt til simpelthen at finde vores egen vej gennem dette mylder af uopnåelige skønhedsidealer og opstillede succeskriterier og lære at se det smukke og unikke i det, vi hver især har at byde på. Vi skal, sagt med andre ord, lære at ”flyve med egne vinger”. Med denne bog vil jeg gerne vise, at det er muligt at kæmpe sig ud af sin destruktive adfærd og få opbygget en større selvtillid og tro på sig selv. Én, som er stærk nok til, at man ikke konstant behøver måle sig ud fra sine præstationer, sin vægt, sit udseende eller andres bekræftelse.

I bogens kapitler vil jeg gennemgå min historie ved hjælp af dagbøger, digte og erindringsglimt fra mit sygdomsforløb med tilhørende forklaringer og uddybelser. Uanset, hvad dine udfordringer og dit motiv til at læse bogen er, og hvad enten du selv kæmper med en spiseforstyrrelse, kender nogen, som gør, eller blot læser bogen af interesse for emnet, håber jeg, at du vil bruge den til noget positivt, og at den vil gøre dig klogere på nogle af de ting, du selv og andre kæmper med. Med de ord håber jeg, at du vil få glæde af min bog, og den vil sætte gang i nogle positive refleksioner om dig selv, din krop og livet generelt.

Læs næste kapitel her.

untitled-8

Jeg spiser lige hvad jeg lyst til!

I søndags kom jeg hjem fra 14 dages ferie på Gran Canaria (se ferievlog her). På min Youtube kanal har jeg lavet en lille madvlog, hvor jeg viser et udpluk af, hvad jeg har spist på ferien (se den her).

Rent madmæssigt har det været den mest afslappede ferie længe. Aldrig før har jeg haft så ubekymret et forhold til mad, forstået på den måde at der ikke er nogen forstyrrende tanker og bekymringer såsom; hvis jeg spiser dette, er jeg NØDT til at spiser lidt mindre til næste måltid eller løbe en tur senere. Ej heller har jeg nogen bekymringer omkring, hvad vægten siger, når jeg kommer hjem. For ved I hvad: jeg er bedøvende ligeglad! Jeg har det godt i min krop, præcist som den er… Om jeg så har taget 2 kilo på, tabt mig eller vejer det samme.

Dét, der betyder noget, er at jeg har haft en god og hyggelig ferie. Selvfølgelig også med nogen nedture og svære dage, men jeg kæmper trods alt stadig med en depression. Jeg har bare lært ikke at projicere mine problemer og sårbarhed over på det mad- og kropslige. Det er nemlig ikke sådanne ydre faktorer, der skal bestemme, hvordan jeg har det psykisk. Jeg er nødt til at MÆRKE mine følelser – både den svære og rare slags.

Selvfølgelig kan mine valg i forhold til mad godt have en indflydelse på, hvordan jeg har det rent energimæssigt og fysisk, og derfor har jeg da også nogen tanker omkring, hvad jeg spiser. MEN har jeg lyst til noget bestemt, spiser jeg det. På den måde føler jeg også, det er langt nemmere på den lange sigt at træffe de bedste valg både for min krop men også for at undgå at lægge alt for mange mentale kræfter og bekymrede tanker i noget så naturligt som at spise.

Jeg VED, det er muligt at få et lystbaseret forhold til mad, for det HAR jeg, og sikke en befrielse det er, efter alle de år med uhensigtsmæssige bekymringer og forstyrret spisning, bare at kunne SPISE og lytte til kroppens naturlige behov. I LOVE IT♡

Husk forresten at abonner på min kanal, hvis I vil vide, når jeg uploader nye videoer. Det kan I gøre lige her.

Ferievlog

Så har jeg lavet en lille ferievlog om min tur til Gran Canaria – håber I kan li’ den. Det vil betyde super meget for mig, hvis I vil gå ind og følge min youtube kanal her. Jeg kommer til at uploade en del flere videoer derinde fremover med indhold om både sundhed, mad, træning, beauty og mode.

untitled-8