Peanutbutter heaven

Flov over at spise?

Er du sommetider flov over at spise? Og mærker du ofte den dårlige samvittighed nage, så snart du har spist noget “usundt”? De fleste af os har det med at opdele mad i “god” og “dårlig”, “sund” og “usund”, “forbudt” og “ikke-forbudt”. Og på den måde kan man næsten ikke andet end blive flov, så snart man overskrider grænsen og kommer til at spise noget fra den “dårlige” liste.

Der var engang, hvor jeg var flov over at spise – og det var næsten uanset, hvad jeg spiste, om det så var sundt eller usundt. På en eller anden måde fik jeg bildt mig selv ind, at mad var noget, jeg skulle være bange for, og jeg udviklede en spiseforstyrrelse. I dag ser det en del anderledes ud…

09115bdf-e9cc-4652-ba3e-3ca1296e1c39

Jeg er IKKE længere bange for mad – jeg ELSKER det! Selvfølglig kunne jeg også godt lide mad, da jeg havde min spiseforstyrrelse, men jeg tillod mig ikke at sige det højt eller overhovedet tænke det. Det var FORBUDT. Billedet her viser ret tydeligt, hvor langt jeg er kommet på madfronten. Jeg NYDER det – og jeg er stolt af at kunne nyde det.

En spiseforstyrrelse handler dog om MEGET mere og andet end mad. Det handler om selvværd, om manglende tro på sig selv og på at man fortjener noget godt. Den del af det har jeg heldigvis fået godt styr på efterhånden, og måske er det netop grunden til, at jeg har så nemt ved at nyde mad i dag.

Mad er jo i virkeligheden en form for OMSORG for sig selv. At kunne nyde mad er derfor i virkeligheden et tegn på, at jeg holder af mig selv og rent faktisk mener, at jeg fortjener at leve livet og NYDE det. Og det er jeg ikke flov over at sige højt, og det bør I heller ikke være♡

Jeg er heller ikke flov over at spise visse former for mad og har bevidst valgt ikke at have nogen forbudt-liste. I min erfaring nytter det ikke noget at stille en masse krav til sig selv om, hvad jeg må og ikke må spise, for i sidste ende betyder det bare, at jeg ender med at fokusere meget mere på det, end hvad godt er. Og så længe jeg spiser ud fra tanken om at give min krop, hvad den har brug for, og sørger for at variere min kost, behøver jeg vist ikke være bange for at nyde en hel eller halv plade chokolade i ny og næ.

Desværre lader det til at være en meget sjælden evne i dagens Danmark rent faktisk at kunne spise chokolade UDEN at få dårlig samvittighed. Det er simpelthen så trist at det skal være sådan. Er jeg den eneste, der synes, at den madkultur vi har fået skabt os er mere giftig, end den er gavnlig?

untitled-8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Peanutbutter heaven