Accepter dig selv som du er♡

3 positive ting på en grå regnvejrsdag

9756bac4-0659-4b25-a000-4c787183532e

Kan vi ikke ret hurtigt blive enige om, at vejret i dag IKKE er at råbe hurra for?? Manglen på forårsstemning i vejret kommer dog ikke som nogen overraskelse… det er trods alt Danmark, vi lever i.

Men nogle gange kan man godt blive helt depri, når vejret udenfor er gråt og trist , men så er det med at huske på de positive ting. Jeg har heldigvis en masse gode ting at fremhæve fra dagen i dag:

❥Det grålige og våde vejr er den perfekte undskyldning for at tilbringe dagen indendøre med Netflix, chokolade og varm kakao – hvilket er præcist hvad jeg har gjort med en veninde i dag.
❥Jeg føler mig næsten som et nyt menneske oven på lørdagens druk og søndagens tømmermænd… Jeg er ikke længere træt helt ind i knoglerne og behøver ikke drikke vand hver 10. minut for at slukke min ekstreme tørst. Så alt i alt er jeg bare taknemmelig for at være tilbage til min normale tilstand.
❥Jeg har fået købt ind til de næste par dage, som jeg skal tilbringe i lejligheden efter en ny omgang Co2 laser. Det sidste glæder jeg mig ikke ligefrem til, men nu har jeg i det mindste noget lækker mad at trøste mig med… og nogle pæne roser at kigge på.

Det dér med lige at komme på 3 gode ting fra dagen er faktisk en rigtig god øvelse at gøre hver aften, inden man går i seng. Man behøver jo ikke nødvendigvis skrive dem ned, som jeg har gjort i dag. Det er nok bare lige at tilbringe 5 minutter på at komme i tanke om nogle positive hændelser fra dagen, og så kan man lægge sig til at sove med ro i sindet og en glædelig følelse i kroppen.

Jeg kan i hvert fald anbefale jer at prøve det. God aften♡

untitled-8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Accepter dig selv som du er♡