Hej lørdag♡

En poleret facade er ikke det samme som at have det godt

Jeg kan ærlig talt ikke forstå, hvor ugerne forsvinder hen lige nu… tiden går simpelthen så stærkt! Men er der ikke noget om, at tiden flyver, når man har det godt? Så i virkeligheden et det vel et positivt tegn, da det må betyde, at jeg har det godt for tiden. Og det har jeg faktisk også. Altså ikke sådan jeg-svæver-oppe-i-skyerne-fordi-jeg-er-så-glad glad… Og hvem er også det særlig tit?… Men jeg føler mig veltilpas og har egentlig lyst til at stå op og morgenen og få noget ud af dagen.

3eda0d05-1a84-4df8-aa54-9694f16b2d7b

Med det sagt er det ikke hver dag jeg er lige hurtig til at komme ud af sengen. Som i dag, hvor jeg IGEN havde planer om at stå op og starte op på forårsrengøringen. Bevares, dagen er stadig ny, men alt jeg har formået so far er at tulre rund i mine blødeste slippers, lave morgenmad (og spist den) og lagt ansigtsmaske. Men det er jo også søndag for dælen!… Ikke at man skal have en særlig undskyldning for at slappe af. For det har vi jo alle sammen brug for af og til det.

I det hele taget har jeg faktisk ikke så travlt for tiden. Jeg tror lidt, at det hænger sammen med, at jeg har det godt. For så har jeg så meget nemmere ved at accepetere tingene og nemmere ved bare at VÆRE – uden at jeg hele tiden behøver gøre en masse ting eller føler jeg skal  “bevise” noget over for nogen. Fx hvis lejligheden roder behøver de tikke være det samme, som at mit hoved er et rod, og at jeg bør have det skidt… lige som det omvendt ikke hænger sådan sammen, at hvis lejligheden er ren og nyvasket, så er jeg selv fyldt med overskud og glæde.

Netop denne sammenhæng har været vigtig for mig at lære… nemlig at der ikke ER nogen sammenhæng. Vi kan ikke kontrollere alting, og det er faktisk SUNDT nok at kunne lade tingene stå til og samtidig tillade sig selv at have det godt og NYDE livet. Jeg plejede at bruge SÅ MEGEN energi på at opsætte en facade og gøre så meget ud af mig selv og de ydre omstændigheder omkring mig, fordi jeg gerne ville vise, at jeg havde styr på tingene. Men indeni havde jeg det helt elendigt med mig selv. Og at kontrollere tingene omkring mig gjorde ikke, at jeg fik det bedre.

9f95ab31-b173-4995-863b-a3bda14039e9

Så egentlig synes jeg, det er en ganske positivt indikation, at jeg på en dag som i dag godt kan NYDE det – på trods af at jeg endnu ikke har formået at ordne de ting, jeg oprindeligt havde sat mig for. Ingen tvivl om at jeg selvfølgelig vil have det rigtig godt, når forårsrengøringen ER fixet, og jeg vil kunne nyde duften af nyvasket gulv og synet af nyetableret orden i mit klædeskab. Jeg har stadig planer om, at dette skal gøres… Men dét at jeg ikke får det gjort lige præcis i dag betyder IKKE, at jeg har mistet kontrollen, eller at jeg bør have dårlig samvittighed over noget.

At kunne lade tingene stå til kan også være en styrke. Det handler dog – som med så mange ting her i livet – om at finde den rette balance. Nogen gange skal vi også være i stand til at hive os selv op i hårene og få gjort nogle ting, vi ikke nødvendigvis har lysten til. Men andre gange skal vi også kunne lade stå til, bare VÆRE og være OKAY med det!

Uanset hvad – hvad vi får gjort, hvad vi beskæftiger os med, hvordan vi ser ud, hvordan vores hjem ser ud etc. – har vi stadig VÆRDI, ganske som vi er blevet skabt♡

untitled-8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej lørdag♡