Perfektionisme når det er værst

Forkert, utilstrækkelig og aldrig god nok

I mit indlæg i går skrev jeg lidt omkring den stræben efter det perfekte, som mange af os efterlever, fordi vi fejlagtigt tror, at vi gennem opnåelsen af en masse ydre kriterier – fx den perfekte krop, et flot udseende, høje karakterer, en høj løn etc – vil blive mere velset i andres øjne. Og i virkeligheden fandt jeg frem til, at det handler meget mere om, at vi skal finde ind til kernen og accepten af os selv, end det er noget, vi vil kunne finde igennem vores ydre handlinger og omverdenens accept af os… for så kommer vi til at lede for EVIGT!

Men jeg tror alligevel, de fleste eller i hvert fald mange af os har oplevet den her følelse af ikke at “være nok”. At være god nok, dygtig nok, pæn nok, sund nok, sjov nok, spændende nok etc. Måske i virkeligheden fordi vi lever i en form for sammenligningskultur, hvor vi hele tiden konfronteres af andre og deres liv – særligt igennem de sociale medier – og derfor har svært ved at undgå at måle os selv i forhold til dem.

Jeg kan oprigtig talt ikke huske en tid, hvor jeg IKKE har følt mig forkert og utilstrækkelig. Og for at få følelsen til at gå væk har jeg gjort ALT i min magt for at modbevise den. Jeg har fulgt alle reglerne, fået de gode karakterer, behandlet andre pænt og forsøgt ikke at skille mig for meget ud. Jeg har kort fortalt forsøgt at overbevise både andre og mig selv om, at jeg er “normal” – at jeg IKKE er forkert.

Men det fik aldrig følelsen til at gå væk. Og den er der stadig. På trods af at jeg med AL min fornuft godt kan se, at jeg ER et værdigt menneske, og at jeg ligesom andre mennesker fortjener gode ting. Jeg har stadig dage, hvor jeg føler mig forkert, anderledes, ikke værdig…

31358034_10156474454975209_7502268071709507584_n

I virkeligheden ved de fleste af os også godt, at det ikke at sundt at sammenligne os selv med andre. For det nytter ikke noget, at vi går og banker os selv i hovedet ikke at være som eller have de samme ting som andre. Og netop derfor er jeg også meget fortaler for, at vi skal være meget bevidste i vores valg i forhold til, hvem vi følger på de sociale medier og dermed hvilke indtryk vi udsættes for, hver gang vi logger på.

Vi kan selvfølgelig ikke undgå at blive udsat for situationer, der gør os usikre, og hvor vi har mulighed for at sammenligne os med andre. Så ville vi jo skulle rende rundt med bind for øjnene bag lukkede døre hver evig eneste dag. Det altafgørende for at kunne få et godt forhold til sig selv er i mine øjne, at man arbejder på at ACCEPTERE hvad er og ikke kan ændres.

Og så er det vigtigt, at vi giver os selv credit.. ROS dig selv for alt det gode, DU gør og de gode egenskaber, DU har. Det kan selvfølgelig være en temmelig krævende opgave at skulle, hvis man ikke rigtig føler, der er noget godt at udpege. For det i sig selv er også en læringsproces. Det tager tid – men det kan rent faktisk godt lade sig gøre at være stolt af sig selv og være glad for det, man har.

Jeg tror ikke, jeg kommer til nogensinde at slippe helt for den her følelse af at være forkert. Jeg tror til gengæld, at jeg kan blive stærk nok til at modargumentere den, når den bliver for dominerende. Jeg er allerede godt i gang. Men man skal nok også huske, at det altså ikke sker over én dag, en måned eller et år.

Én ting er helt sikkert; du får det ikke bedre af at synke ned i din egen selvmedlidenhed og være bitter over alt det, som andre har, og som du ville ønske, du havde. Og hvis du i forvejen føler dig “forkert” eller utilstrækkelig, bør du passe på med, hvad du “fodrer” denne følelse med. Lad være med at tage alt, hvad andre siger som negative hentydninger, men forsøg i stedet at modarbejd de negative tanker, som de generer. Stil spørgsmålstegn ved dem. Vurdér om der overhovedet er noget belæg for de negative tanker, eller om de måske i virkeligheden er opdigtet af dig selv, fordi du ikke føler dig “nok” eller “tilstrækkelig”.

Det handler meget om at arbejde med sine tanker omkring sig selv. For at øge din modstandskraft over for utilstrækkeligheds-følelsen er det vigtigt, at du fodrer din hjerne med positive tanker og ord om dig selv. Det er den indre kærlighed til dig selv, der er allervigtigst, så du kan faktisk få alle de rosende ord i verden fra andre, men hvis ikke du føler det indeni, kommer du ALDRIG til at føle dig mere værd eller god nok.

Så det bedste vi kan gøre for os selv er vel i grunden at gøre op mod de negative og svære tanker, som vi hver især sikkert oplever af og til. Lad dem ikke styre dig men sæt spørgsmålstegn ved dem. Er der overhovedet hold i dem? Og hvis der endelig er, så lad være med at bank dig selv i hovedet, men gør noget for at ændre det. Og sidst men ikke mindst; forglem ej de rosende ord til dig selv og til andre! Tillad at give dig selv lidt kærlighed♡

untitled-8
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Perfektionisme når det er værst