Lækkerier fra The Body Shop

Tee Trea Skin Clearing Body Wash: Jeg bøvler meget med urenheder på ryggen for tiden, så nu håber jeg, at denne rensende body wash med tetræolie fra The Body Shop kan hjælpe mig. Den er fra Tee Trea serien, som er den samme serie, jeg bruger til ansigtsrens både morgen og aften.

Amazonian Acai Energising Radiance Mask: Jeg er mega vild med Body Shop’s Expert Facial Masks og har prøvet flere af dem, blandt andet Chinese Ginseng & Rice Clarifying Polishing Mask, som jeg er super glad for. Men denne maske er bestemt også et hit i min bog. Den indeholder acaibærekstrakt fra Brasilien og hjælper huden til at se mindre træt ud og får en generel bedre udstråling. Den føles lækker og mild på huden, og så har den en utrolig lækker duft.

Shea Exfoliating Sugar Body Scrub: Denne body scrub indeholder sheasmør, som både blødgør huden og skrubber døde hudceller væk. Og så dufter den altså bare fantastisk.

Ultra Fine Bath Lily: Jeg var ved at være træt af min badehanske fra Normal, som var blevet godt medtaget og hullet med tiden, så denne cremefarvede badesvamp er en fin erstatning. Den er god til at rense og eksfoliere huden blidt.

untitled-8

Skammer jeg mig over min krop?

Med det lækre vejr vi har haft på det seneste, er det jo faktisk allerede blevet bikini-tid, og for mange er det nok noget at det mest angstprovokerende ved sommeren at skulle vise sin krop frem i fuld offentlighed med kun et lille stykke stof at skjule sig bag. Personligt er det ikke noget, der længere påvirker mig særlig meget, men sådan har det bestemt ikke altid været!

Det er jo ikke ligefrem, fordi jeg ligger skjul på, at jeg i mange år havde en spiseforstyrrelse. Den var en stor del af mit liv igennem næsten 10 år og har dermed også i høj grad været med til at forme den person og de holdninger om motion, sundhed, krop og mad, som jeg er og har i dag.

At føle mig tilpas i min egen krop har bestemt ikke altid været en af mine stærke sider – rettere det modsatte. Jeg afskyede den. Selv da jeg vejede tæt på de 4o kilo, så jeg mig selv som tyk. Et forskruet kropsbillede er typisk noget, man ser hos spiseforstyrrede – men i den grad også i en stor del IKKE-spiseforstyrrede.

585791cf-7bb5-4ef0-9faf-8c162a57f9a7

Faktisk oplever jeg, at MANGE omkring mig ser negativt på deres kroppe og kæmper en daglig kamp for at ændre den. De vil så gerne tabe sig lidt, opbygge større muskler eller fjerne den der trælse delle på maven – ikke at der er noget forkert i at ønske og efterstræbe dette.

Men hvis du går og tror, at du vil blive lykkelig af, at vægten viser et lavere tal eller du opnår en fladere mave, så bliver du nok skuffet. Selvfølgelig kan det godt have en vis indvirkning på din fysiske velvære, men det positive syn på din krop kommer ikke krybende af sig selv.

De fleste af os har alt for travlt med at fokusere på det negative ved os selv. Vi skammer os over ikke at have den perfekte krop, måske fordi samfundet og medierne har bildt os ind, at vi sagtens kan opnå den perfekte, slanke krop gennem den rette mængde motion og den helt rigtige næring.

Men som jeg også har nævnt før, så er sundhed en individuel ting, og det handler om både at have det fysisk godt men også det mentale billede man har af sin krop og sig selv generelt.

Én af de ting, som for mig afspejler sundhed er at kunne føle sig tilpas i egen krop. Og det er altså ikke noget, jeg har fået ud af den blå luft. Jeg har kæmpet for det – kæmpet for at finde mig til rette i min krop. Og med stolthed kan i dag sige, at jeg IKKE skammer mig over min krop. Jeg er rent faktisk STOLT af den. Alligevel mærker jeg faktisk en vis tilbageholdenhed i at skrive dette. For kan man virkelig tillade sig at være stolt af din egen krop?

SELVFØLGELIG kan man det! Der er intet galt i at være stolt af sin krop – uanset vægt, størrelse, om du har sixpack eller store elskovshåndtag – så længe man er god mod den og fodrer den med en passende mængde næring og motion. Det handler om, at DU skal have det godt i den krop, du ejer, og hvad andre siger eller tænker om dig bør ikke være den faktor, der bestemmer, om du føler dig tilpas eller ej.

Det er selvfølgelig ikke så sært, at du har tilegnet dig den særlige og meget UNYTTIGE evne at se det negative i alt ved dig selv. For vi er trods alt hele tiden konfronteret med andres kroppe og kan på tæt hold følge med i andres liv og hvad DE gør for at opretholde sundheden i deres hverdag.

Hvis du hele tiden sammenligner dig med andre, vil du højst sandsynligt forblive utilfreds med dit eget liv. For der vil jo altid være nogen med en mere slank og tonet krop en dig. Og alligvel betyder det jo ikke, at de er mere lykkelige.

Heldigvis synes jeg, at der er ved at ske en positiv ændring i synet på krop og sundhed, og det, der førhen var opstillet som det perfekte billede af den perfekte krop, er ved at blive udvisket. Jeg er VILD med, at ord som KROPSPOSITIVISME og KROPSAKTIVISTER har fundet sin vej ind gennem mylderet af vægttabs- og sundhedsråd vi ellers belemres med dagligt.

Vi kan selvfølgelig ikke bare stoppe med at se på andres kroppe. Én ting du kan gøre er dog at være påpasselig med, hvem du følger på sociale medier og de indtryk du vælger at udsætte dig selv for. Det er klart, at du ikke kan bestemme ALT, hvad der finder vej ind i din bevidsthed, men du kan trods alt godt vælge at lukke øjnene for alle disse sundhedspækkede de råd og i stedet for arbejde på at finde ud af, hvad der virker for DIG, og hvordan du får det bedst muligt i din egen krop.

Det er i hvert fald super vigtigt at passe på sig selv, udvælge sine daglige indtryk via sociale medier med omhu og sidst men ikke mindst øve sig i at tale PÆNT til og om sig selv og sin krop.

Ret så glad for ham

Det er simpelthen lykkedes mig at blive en af den slags pladderforelskede tøser, der ikke kan lade være med at tænke på, hvad han laver eller har lyst til at tage telefonen og skrive til ham, at jeg savner ham, selvom vi skiltes sidste gang for mindre end en halv time siden… Ja, jeg er ligefrem pigen, der køber en halskæde med hans forbogstav, bare fordi jeg har lyst til at vise ham, at jeg er virkelig glad for ham.

Og hvor er det da SKØNT at være så glad for en anden person og samtidig føle, at det er gengældt. Vi har det smaddergodt sammen, og det er jeg mega taknemmelig over… Og så alligevel, så er det faktisk en anelse (altså kun en lille bitte smule) belastende at have det sådan. For jeg savner ham jo hele tiden.

Men selvom det jo overordnet er pisse fuc…. dejligt at være så glad for en anden person, så er det jo faktisk også hårdt. For med omsorg og glæde kommer også ansgten for at miste. Jeg er da skide bange for, at han lige pludselig ikke vil mig alligevel. At han opdager, at jeg i virkeligheden ikke er værd at være kærester med. Og jeg vil jo bestemt ikke miste alt det gode, vi har sammen, og som i løbet af de seneste måneder faktisk er gået hen og blevet et ret stærkt bånd… føler jeg. Og eftersom vi er meget åbne over for hinanden med vores tanker og følelser, så ved jeg, at han føler det samme.

Men intet her i livet er jo sikkert. Og jeg forsøger VIRKELIG bare at nyde det, tillade mig selv at føle alt det, jeg gør for ham og IKKE lægge bånd på hverken mig selv eller mine følelser. For det er jo en GAVE at kunne have det sådan. Men det er faktisk også skide hamrende svært, og jeg kan mærke, at jeg lærer rigtig meget i denne proces. Og det er jo selvfølgelig positivt.

Men frygten er der – og det må den også gerne – men den skal IKKE få lov at styre noget. En ting er ganske sikkert – jeg er RET så glad for ham!

untitled-8

Glad i maven

f6a8fc97-6a90-44a6-ab40-a21108287ef5

De sidste 2 måneder er der sket rimelig meget i mit liv… eller rettere det FØLER jeg, der er. For hvis man kigger på det udefra, er der dælme ikke sket meget. Jeg går fortsat sygemeldt, er endnu ikke sikker på, hvad der skal ske efter sommerferien (jeg nærmer mig en beslutning, men mere om det senere), og jeg er generelt set stadig stuck det samme sted i mit liv, som jeg har været det seneste halvandet år.

Men indeni er der altså sket en enorm forandring. Jeg er gået fra at have minimalt håb og tro på fremtiden til nu at være utrolig fortrøstningfuld og faktisk ligefrem spændt på den. Jeg har det godt sammen med N, jeg skal snart på ferie, der venter nogle hyggelige stunder med både venner og familie de næste par måneder, og jeg har aldrig følt mig mere tilpas i mit eget skind, end jeg gør lige for tiden.

Så udenpå er det ikke sket det store – men indeni mærker jeg en VILDT positiv forandring. Jeg er sikker på, at uanset hvilken vej jeg vælger at gå efter sommerferien, så vil jeg klare den. For jeg har et fantastisk bagland at støtte mig op af og ikke mindst en fightervilje indeni, der kun har vokset sig større i takt med, at jeg de seneste måneder har mærket en længe savnet fremgang.

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, jeg er glad. Den slags glad, der kan mærkes i maven. Den slags glad, der giver mere livsgejst og tro på fremtiden. Den slags glad, der bare er skide dejlig…

Og selvom jeg da slet ikke er i tvivl om, at jeg også vil skulle kæmpe rigtig meget, så vil jeg gøre alt, jeg kan for at holde fast i denne glæde og taknemmelighed. Og rent faktisk tillade mig at TRO på, at jeg fortjener det godt, og at fremtiden nok skal blive god – uanset i hvilken retning det bliver.

untitled-8
Older posts