Hjælp til pigmentforandringer

Jeg har til min egen store irritation påtaget mig nogle rigtig trælse pigment-skader i panden og i den ene side af ansigtet, og derfor leder jeg ihærdigt efter produkter til behandling af den slags skader på huden. En af mine nyeste tilføjelser til hudplejerutinen er derfor denne Smart Custom-Repair Serum fra Clinique, som er skabt til at reparere skader såsom pigmentforandringer, linjer og rynker.

Jeg har brugt serummet i et par måneder nu og er blevet ret glad for den. Umiddelbart synes jeg godt, man kan se en forskel på den måde, at den har mindsket pigmentforandringerne i min pande (de er der selvfølgelig stadig men ikke helt så synlige). Desuden kan jeg godt lide dens dejlige, cremede konsistens, og så synes jeg, den fugter huden godt.

Er der nogen af jer, der bøvler med pigmentforandringer og sidder inde med nogle gode råd til produkter eller behandlinger, der kan hjælpe?

untitled-8

Nogle gange må man godt

I dag var N’s sidste feriedag, så den er blevet nydt med ekstra meget afslapning og hygge. I formiddags tog vi (N, hans datter og jeg) til Esbjerg, hvor jeg først havde en samtale med min behandler på psyk, mens de tog en tur på legepladsen, og bagefter gik vi sammen ned på det berygtede Gelato Di Natura i gågaden.

Her spiste vi en KÆMPE isdessert, jeg valgte en banana split, N fik en brownie med is og hans datter valgte deres specielle børne-isdessert, som består af 3 kugler valgfri is dekoreret som en bi ved hjælp af flødeskum, jordbærmarmelade og chokoladeknapper (billede længere nede).

Vi satte os udenfor i solen og nød vores isdessert. Det smagte super lækkert, og det er helt sikkert IKKE sidste gang, vi besøger stedet. Priserne er ikke de billigste, men det er jo nogle store is, kvaliteten i top, og der er masser af lækkert at vælge imellem på menukortet.

Nu er det jo ikke ligefrem hver dag, man får lov at spise is til frokost, men det gjorde det bestemt ikke mindre lækkert. Desuden skal der være plads til den slags en gang imellem. Ellers ville livet da blive for kedeligt…

untitled-8

Tid til forandringer

I sidste indlæg løftede jeg sløret for, at jeg efter sommerferien har søgt ind på sygeplejerskestudiet, hvilket er en HELT ny retning og på en måde dermed også en ny start for mig. Men ud over dette sker der faktisk også en masse andre nye og spændende ting i mit liv for tiden…

Efter at have datet min nuværende kæreste i lidt mere end et halvt år blev jeg for nyligt introduceret for en stor del af hans familie og herunder vigtigst af alt (og mest nervepirrende) hans 6-årige datter. Heldigvis er det gået ud over alles forventinger, og jeg havde mildest talt ikke turde HÅBE på, det ville gå bare nær så godt, som det er gået.

At skulle møde en kærestes barn er ikke en sitation, jeg har prøvet at stå i før, så selvfølgelig var jeg super nervøs for, hvordan hun ville reagere på at møde mig. Men at det ligefrem skulle vise sig at gå SÅ godt er en KÆMPE overraskelse (og lettelse), og jeg er simpelthen så taknemmelig og rørt over, at hun har taget så godt imod mig.

Der sker derfor nogle utrolig spændende ting i mit liv lige nu, og jeg kan også godt mærke, at det har krævet ekstra meget af min tid og mit overskud. Af samme grund står bloggen også lidt stille for tiden… ikke grundet manglende lyst men simpelthen fordi der sker så meget. Og det er jo på én måde utrolig positivt, meeen jeg savner nu også bloggen, og jeg har da også en masse lækkert indhold planlagt til den kommende tid.

Med alle de nye,  spændende ting, der sker i mit liv lige for tiden synes jeg også, det passede godt med en lille forandring på udseende-fronten, så i forrige uge var jeg et smut forbi frisøren og fik klippet en god del af længden. Jeg er super glad for denne halv-lange længde og elsker den ekstra  volume, det har givet. Kan I lide det?

Jeg håber, I har det pisse dejligt derude og nyder det fantastiske solrige vejr. Kærlige tanker fra Louise♡

untitled-8

Nu har jeg søgt ind. Mit valg blev…

For 6 år siden blev jeg student, og på en måde kan man godt sige, at jeg befinder mig lidt i samme sitation som dengang. Godt nok nok har jeg bygget en uddannelse mere ovenpå, men jeg bruger den ikke… Faktisk står jeg nu og skal til at starte forfra på en ny videregående uddannelse efter sommerferien.

Det var bestemt ikke min hensigt at vælge en uddannelse, jeg senere skulle fortryde (læs mit indlæg om oplevelsen af at have taget den forkerte uddannelse her). Og jeg må da også indrømme, at jeg nogle dage har været bitter over at have brugt så mange kræfter på en uddannelse, som jeg nu ikke engang vil bruge til noget. Men jeg kan jo ikke ændre på fortiden, og samtidig vil jeg også påstå, at den udvikling, jeg gennemgik under uddannelsen til markedsføringsøkonom, er noget af det mest dyrebare, jeg har “opnået”.

Egentlig tror jeg slet ikke, jeg ville have været “stærk” nok til at vælge den uddannelse, jeg nu har søgt ind på, hvis ikke det havde været for den personlige udvikling, jeg har været igennem de seneste 6 år. Jeg har lært MEGET omkring mig selv, mine både gode og mindre gode egenskaber og om, hvad der vigtigst for mig her i livet. Og efter mange måneders opvejning af for- og imod ved forskellige uddannelser, er jeg nu kommet frem til en beslutning, som jeg har en god mavefornemmelse omkring. Især fordi jeg virkelig føler jeg har valgt med hjertet – og ikke kun mit hoved – denne gang. Om det så også ER den rigtige uddannelse, det vil kun tiden vise. Men lige nu og her – i dette øjeblik – føler jeg faktisk en helt særlig ro omkring at have taget en beslutning. Og jeg GLÆDER mig til at komme i gang!

Nu er du måske ved at være nysgerrig efter, hvad det så er, jeg har valgt for en uddannelse. Så here it goes: jeg har søgt ind på SYGEPLEJERSKE-STUDIET! “Jamen Louise, det er sgu da en helt anden retning end marketing og salg”. Og ja, det ER det. Men det er måske også meget godt…

Faktisk gik jeg allerede som 18-årig med ønsket om at uddanne mig til sygeplejerske. Jeg havde en drøm om at hjælpe andre mennesker igennem svære perioder i deres liv og forestillede mig blandt andet at kunne støtte folk med spiseforstyrrelser eller andre psykiske lidelser, som jeg jo selv har en del kendskab til. Alligevel valgte jeg efter min hhx at gå i en helt anden retning, da jeg startede på den 2-årige uddannelse til markedsføringsøkonom. Det virkede bare som det “fornuftige” valg på det tidspunkt. Jeg var jo dygtig til alt det med marketing og økonomi, så det gav egentlig god mening – på papiret i hvert fald.

Jeg har i hvert fald lært af alt det her; at det fornuftige valg – det der ser mest rigtigt ud på papiret – altså ikke altid er det rigtige valg. Det handler dybest set om, at du skal spørge dig selv, hvad der driver DIG mest? Hvilke kerneværdier har du, og hvad kunne du forestille dig arbejde med på sigt?

I mit tilfælde har svaret gemt sig i samværet med andre mennesker. For i virkeligheden er det noget af det, jeg vægter højest og får størst værdi ud af i hverdagen, så derfor bør jeg også tænke på, at jeg skal have et arbejde, hvor samvær med mennesker er en stor del af det. Og det må man sige er tilfældet for sygeplejersker.

Så selvom jeg da ikke er 100 % sikker på mit valg (det tror jeg i grunden de færreste er), så er jeg spændt og har en god mavefornemmelse omkring det.

Har I også oplevet besvær med at skulle vælge uddannelse? Og hvad har I gjort af overvejelser op til jeres beslutning?

untitled-8