Nye sock boots

Parat til studiestart?

På den ene side er det slet ikke til at fatte, at det allerede er i morgen, jeg starter på studiet, og på den anden side så føles det også som noget, jeg har ventet i evigheder på. Her til september rundede jeg faktisk 1,5 år som sygemeldt, så dét, at jeg nu endelig skal i gang med noget og har udsigt til at komme videre med mit liv, er fantastisk!

Samtidig er det også angstprovokerende, og bekymringen om, hvorvidt jeg nu er KLAR til det, og hvorvidt det nu er det RETTE valg af uddannelse, rumsterer rundt i mit hoved. Men denne bekymring tror jeg havde været der uanset, hvordan mit liv havde set ud. For ingen kan vide med sikkerhed, om det studie man vælger, nu også FØLES rigtigt, når først man er i gang med det.

Jeg er SLET ikke sikker på noget, men min umiddelbare fornemmelse omkring sygeplejerske-studiet er god. Det, jeg manglede, ved min gamle uddannelse (markedsføringsøkonom), var det mere menneskelige aspekt. Dét at arbejde tæt med mennesker (bl.a. gennem mine servicejobs) har altid været noget, jeg har lagt stor værdi i.

Derudover tror jeg, at min personlige udvikling gennem især de seneste 2 år, har styrket mig og bidraget til at gøre mig mere KLAR på, hvad det er jeg virkelig ønsker med mit liv. Jeg vil gerne tæt på mennesker – rigtig tæt – men jeg har ladet min egen overbevisning om, hvad jeg kunne klare (og ikke klare), bestemme, hvad jeg skulle. Jeg har ikke TURDE tage skridtet mod sygeplejerske-uddannelsen simpelthen, fordi jeg mente, jeg ville være for svag.

Men som jeg også har nævnt flere gange før, så er det oftest sådan, at vores egne tanker og overbevisninger bliver vores virkelighed. Hvis vi ikke selv tror på, vi kan noget, så kan vi det højst sandsynligt heller ikke. Men omvendt, hvis vi tør TRO på og tænke positivt om os selv og vores evner, så kan vi rykke os langt og opnå MANGE flere ting i livet.

Nu springer jeg ud i denne uddannelse med begge ben, og så må det briste eller bære. Er det ikke det rigtige for mig, finder jeg nok en løsning på det. Men jeg må selvfølgelig også huske på, at bare fordi det hele ikke er en dans på roser, betyder det ikke nødvendigvis, at det i sidste ende ikke vil være det rigtige for mig. For et studie ER udfordrende, og det skal det da også helst være. Ellers lærer man jo ingenting. Og det er jo netop derfor man er der for… for at lære og udvikle sig – både fagligt men også personligt.

Så selvom nervøsiteten bobler en smule i maven, har jeg en god fornemmelse omkring studiestart. Jeg går ind til det med et positivt sind, og så krydser jeg fingrene for, at jeg kommer i en klasse med en masse spændende og gerne forskellige personer – både alders- og personlighedsmæssigt.

Nu vil jeg få ordnet de sidste ting inden sengetid, så jeg er fuldstændigt klar til i morgen. Jeg har pølsehorn i ovnen, så der er lidt lækkert til madpakken, skoletasken skal lige pakkes og tøjet skal findes frem… Og så kan jeg heller ikke blive mere parat – i hvert fald fysisk. Mentalt er jeg vist så klar, som man nu kan være, når man skal i gang med noget helt nyt og nervepirrende.

Wish me luck! ♡

untitled-8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye sock boots