En taknemmelig jul

Når livet tager en uventet drejning♡

Efter laaang tids fravær på bloggen og begrænset aktivitet på de sociale medier, vil jeg gerne starte med at fortælle, at jeg altså stadig er her. Trods af et brændende ønske om at holde gang i bloggen og udleve den passion, jeg har for at skrive, må jeg erkende erkende, at mit fokus har været krævet andetsteds.

Der er sket MEGET det seneste års tid… faktisk så meget at det stadig ikke helt er til at forstå. Ud over at være startet på nyt (drømme)studie, er jeg også flyttet sammen med jordens dejligste kæreste, for ikke også at tale om hans dejlige datter, som er hos os flere gange ugentligt samt hver anden weekend.

Og forså mig nu ret; jeg absolut ELSKER den hverdag, vi har sammen – men det har dog også betydet, at visse andre ting er blevet skubbet lidt ud i periferien, fordi hverdagen som sygeplejerske-studerende og samværet med N og hans datter simpelthen er og bliver min første-prioritet. Og da begge disse ting kræver utroligt meget af mig (også selvom det er ting, jeg holder af), har det desværre betydet, at mit overskud til de fleste andre ting har været nærmest ikke-eksisterende. Og det er især gået ud over samværet med mine veninder og bloggen en del det sidste lange stykke tid.

Men jeg SAVNER det! Jeg savner VIRKELIG meget at have tid og overskud til andre ting. Jeg savner at træne, jeg savner at skrive, jeg savner at fotografere, og jeg savner at kunne ligge i sengen og bingewatche serier… Ting, som jeg førhen plejede at nyde meget af. Men det er godt nok sjældent, den slags sker nowadays. Nu føler jeg konstant, at jeg er i et kapløb med tiden om at nå alting, og jeg når det bare aldrig rigtigt. Dagene går med lektielæsning, tøjvask, rengøring og pasning af børn.

…MEN – selvom jeg savner rigtig mange ting og ville ønske, jeg havde mere tid til andet – så føler jeg mig faktisk i mit rette element. Jeg kan rent faktisk godt LIDE at ordne vasketøjet, jeg har intet imod at stå op tidligt og aflevere barn, og jeg føler mig vildt motiveret til at passe mit studie (bortset måske lige fra mandag morgen).

Det var ærlig talt nok ikke lige den hverdag, jeg havde forestillet mig for et år siden, da det hele begyndte. Og man kan i den grad vist godt sige, at mit liv har taget en uventet drejning. Men selvom jeg til tider godt kan synes, at det er PISSEhårdt, og jeg savner at have overskud til visse ting, så ville jeg på ingen måde være foruden de vidunderlige forandringer, det har bragt med sig.

Jeg er SÅ ovenud taknemmlig og lykkelig over det sted, jeg er i mit liv nu. Jeg føler oprigtig talt, at jeg er lige præcis det sted, jeg hører til. Det betyder ikke, at min diagnose forsvinder, og at jeg aldrig har noget at bøvle med. Sådan er livet jo for ingen af os. Vi har hver vores ting at bakse med. Men et liv omringet af kærlighed og mennesker, jeg holder af – inklusiv mig selv (JA, det sagde jeg lige), er præcist, hvad jeg altid har drømt om. Så kan man da vist heller ikke tillade sig at forlange mere!

I kan fremover godt forvente flere opslag på bloggen forhåbentligt også lidt flere videoer på kanalen, da jeg nu – efter at have fundet lidt mere overskud – har valgt at sætte bloggen på prioriterings-listen igen. Og så håber jeg selvfølelig bare, at der stadig er nogen af jer, som har lyst til at følge med. Men uanset om I har eller ej, så gør jeg det jo alligevel, og jeg ser mega meget frem til at forme en masse (forhåbentligt lækkert og inspirerende) indhold til bloggen over den næste tid. Håber I alle har det pisse dejligt♡

untitled-8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En taknemmelig jul