Sådan fandt jeg ud af, at jeg var gravid

10 ting om at være gravid, som er kommet bag på mig

Der er faktisk VIRKELIG mange ting, man ikke tænker over, før man står med den positive graviditetstest i hånden, og med ét forvandles livet til ét stort – eller rettere et virvar af uendelige – spørgsmål… For det første: kan det virkelig passe?? Efter 7 positive graviditetstest var jeg personligt ved at nå den erkendelse, at det måtte være sandt, og da kvalmen samtidig indfandt sin plads, var der ikke længere så meget at være i tvivl om.

Nu er jeg intet mindre end 6 måneder henne i min graviditet, og på mange måder er jeg stadig ét stort spørgsmålstegn. I virkeligheden tror jeg ikke, der er noget, man kan føle sig helt sikker på, når man venter sit første barn. For det er sgu da angstprovokerende og nervepirrende at tænke på, at der vokser et lille menneske inde i ens krop, og som man er ansvarlig for, lige fra det øjeblik, man bliver gravid. Men for dælen, hvor er der også mange fantastiske ting ved det, og glæden og spændtheden over snart at skulle møde sit barn, er simpelthen ubeskrivelig.

For mig er der en del ting omkring dét at være gravid, som er kommet bag på mig. Ting, som jeg da aldrig har tænkt over, men som pludselig optager det meste af ens fokus og hverdagsliv. Her er blot nogle af de ting, som jeg er studset særligt over i løbet af min graviditet.

1. Morgenkvalmen: det giver for det første ingen mening at kalde det morgenkvalme, når det varer det meste af døgnet i alle ugens syv dage. Min første, ret ubehagelige overraskelse i graviditeten omhandler derfor netop det. For dælen, hvor var det ubehageligt! Jeg kunne knap nok børste mine tænder uden at få bræk-fornemmelser, fordi kvalmen var så voldsom, at der ikke skulle mere til, før jeg følte, at dét jeg havde spist, var ved at komme noget retur.

2. Ingen sære graviditets-cravings: Som jeg skrev om i mit forrige indlæg, så hører man tit om de der helt ustyrlige graviditets-cravings. Min søster har fx fortalt mig, at hun slet ikke kunne få nok af pølser og franske hotdogs under begge sine graviditeter. Men ud over et enkelt tilfælde af enorm trang til Othellog-lagkage har jeg faktisk ikke oplevet de store cravings efter bestemte madvarer. Af en eller anden grund havde jeg nok forventet at få en eller flere sære cravings, når nu det er noget, man hører så meget om. Men måske jeg i virkeligheden bare skal være glad for, at det ikke forholder sig sådan?

3. Bekymringerne; er baby okay? Dette fyldte især meget i løbet af den første del af graviditeten, hvor ens kontakt med sundhedsvæsnet i form af jordemoderbesøg og scanninger lader længe vente på sig, og hvor man stadig ikke mærker liv inde fra maven. Jeg var simpelthen én stor boble af bekymring, og min kæreste har virkelig mange gange rystet på hovedet af mig over mine ustandselige bekymringer om, hvorvidt babyen mon havde det godt, eller om den var blevet mast til døde, fordi jeg var kommet til at lægge mig på maven. Dermed ikke sagt, at bekymringerne ikke stadig kan opstå. Men nu, hvor jeg mærker liv fra maven dagligt, drejer det sig nok mere om bekymringer i forhold til, hvorvidt jeg nu også har styr på alt det, vi skal have købt til babyen, og hvordan jeg mon vil klare moderrollen.

4. Forandringerne i kroppen: Her skal det lige siges, at det selvfølgelig ikke er selve dét, at kroppen forandrer sig, der er kommet bag på mig, For jeg var jeg ligesom godt klar over, at noget måtte ske, når man pludselig skal bære og nære et andet menneske inde i sig. Det er nok nærmere min reaktion på disse forandringer, som er kommet bag på mig – på en positiv måde. Jeg havde nok regnet med, at jeg især ville have det stramt med maven, som jo vokser sig stor i løbet af ganske kort tid. Men det har faktisk vist sig ikke at være tilfældet. Jeg er helt vildt fascineret og nærmest forelsket i den efterhånden ret store bule på maven (LINK PÅ), men jeg tænker, det har mest med indholdet i den at gøre, end det er af glæde over dét at blive “tyk”.

5. Graviditets-hormonerne: Okay, denne del fyldte nok mere for mig i starten, end det gør nu… Måske fordi jeg efterhånden har vænnet mig til dem, eller fordi jeg i forvejen altid har været en meget følsom person, så det kan være svært at holde styr på, hvornår det er graviditets-hormonerne, der spiller ind, og hvornår det blot er mig, der reagerer, som jeg altid har gjort. Jeg oplevede dog ofte i starten af graviditeten at blive særligt rørt over visse ting. I det hele taget havde jeg virkelig let til tårer, og det kom også til udtryk en del gange under mit praktikforløb, hvor jeg flere gange brød sammen foran kollegerne. Men i og med, at jeg virkelig VAR meget presset i den periode, og jeg ikke følte særligt tryg på mit praktiksted, vil jeg igen ikke kunne sige, om denne del var graviditets-relateret eller blot et udtryk for, at jeg decideret ikke havde det særlig godt i den periode.

6. Ammehjerne starter tidligt: Man burde måske i stedet kalde det for graviditetshjerne, for det starter altså allerede dér. Aldrig før har jeg oplevet SÅ mange tilfælde, hvor jeg efterfølgende har frygtet for mig selv og overvejet, om jeg måske kan være ved at udvikle demens i en meget tidlig alder, Den anden dag oplevede jeg vitterligt at stå med min computer i hånden, fordi jeg skulle tjekke noget på den, og da jeg samtidig står og leder efter noget med den anden hånd i min skoletaske, går jeg pludselig i panik, da jeg kan mærke, at min computertaske lader til at være tom. Jeg når seriøst at tænke, at jeg har GLEMT computeren i skolen, da jeg får øje på computeren ud af øjenkrogen, fordi jeg jo står med den åben på min venstre arm. HALLO!!! Så kan man tale om at være glemsom på et helt nyt plan.

7. De mange mærkelige google-søgninger: Som jeg nævnte før, så har jeg oplevet mange bekymringer, særligt under den første del af graviditeten. Og det resulterede da også i en ganske imponerende mængde google-søgninger i jagten efter svar på diverse mærkelige spørgsmål, som opstod, fx: må man godt ligge på maven, når man er gravid? Ja, det var jeg nødt til rent faktisk at GOOGLE mig frem til, da jeg en nat ikke kunne sove og pludselig kom til at tænke på, om det overhovedet var okay at ligge på maven, eller om man rent faktisk kunne risikere at mase sin baby på den måde (bonus info: babyen er godt beskyttet i livmoderen, så den tager altså ikke skade af, at du ligger dig på maven. Desuden kommer der jo også et tidspunkt, hvor du ikke længere kan ligge sådan, fordi maven buler for meget ud).

8. Mængden af udflåd: Ja, altså hvis du er sart, skal du nok ikke læse dette afsnit, da det altså omhandler mængden af kropsvæske, der pludseligt lader til at sive fra dit underliv. Godt nok slipper man for at have menstruation i mindst 9 måneder,  men udflåd kan man lige så godt forsøge at forsone sig med. Jeg er godt klar over, at det ikke ligefrem lyder som nogen fornøjelse, og det er det jo i og for sig heller ikke. Til gengæld er det faktisk ganske smart, eftersom det er med til at holde området dernede rent og fri for bakterier.

9. Følelsen af at høre sin babys hjertelyd: ÅÅÅH bare tanken får mig til at smile. Det er seriøst den mest vidunderlige og samtidig mest beroligende lyd, man kan forestille sig. Det er så sindssygt livsbekræftende at høre det lille hjerte galopere afsted med 150 slag i minuttet. Og så er det VIRKELIG svært at fatte, at det foregår inde i ens krop. Ikke noget at sige til, at man føler sig lidt (læs: ekstremt) træt nogle gange.

10. Den enorme kærlighed til bebsen indeni: Kan man overhovedet elske noget, som ikke engang er kommet til verden endnu? Jeg ved det ærligt talt ikke. Men i hvert fald føler jeg en eller anden form for særlig og tryllebundet tilknytning til hende, som er svær at forklare, og som jeg heller ikke helt selv forstår endnu. Jeg tror, at så snart jeg ligger med hende i mine arme, vil den del, jeg måske føler, jeg “mangler” lige nu, komme til en form for forløsning. Jeg kan i hvert fald ikke vente med at møde hende, og det er umuligt at forestille sig andet, end at jeg vil synes, hun er det mest perfekte i verden (om hun så får den samme høje pande, som både N og jeg er uheldige besiddere af eller ej).

Det var altså nogle af de ting, som har overrasket mig i løbet min graviditet so far. Hvis du selv er/har været gravid, er jeg virkelig nysgerrig efter at høre, om du også har oplevet nogle ting som særligt udfordrende, og som måske er kommet bag på dig?

untitled-8

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan fandt jeg ud af, at jeg var gravid