Jeg skal være mor♡

Ja, den er god nok… du læste rigtigt. Jeg er ikke sikker på, jeg selv helt har fattet det, og jeg ved heller ikke, om det overhovedet er muligt, før man står med den lille nyfødte i sine arme. Men scanningsbillederne taler sit eget tydelige sprog. Jeg er gravid! Jeg skal være mor! Mig og N skal være forældre til vores første fælles barn♡

Vi var til kønscanning for en uge siden, hvor det viste sig, at vi venter en lille pige. Det er så sindssygt svært at forholde sig til, at der rent faktisk gror et andet liv inde i maven på mig, samtidig med at kroppen bobler af glæde, nervøsitet og spænding over det, der venter forude. Jeg føler en ubeskrivelig tilknytning til hende, på trods af at jeg ikke engang har hverken mødt eller overhovedet mærket hende endnu. Det hænger ikke helt sammen med, at jeg synes, det hele er meget svært at forholde sig til, men noget, som jeg virkelig har indset, efter jeg blev gravid, er netop, at dét at være gravid, er noget af det mest forunderlige, man kan opleve, og på trods af, at der ikke lader til at være nogen som helst mening i det, så giver det alligevel mere mening end NOGET andet, jeg har prøvet før i mit liv.

Dét, der startede som et møde mellem en littebitte sædcelle og en ægcelle inde i mig (ja, vi ved vist godt allesammen, at det altså er sådan, det foregår), er med ét gået hen og blevet det allervigtigste i mit liv. Mit vigtigste formål de næste 5 måneder, der er tilbage af min graviditet, er at passe på maven – at passe på hende. Hun er mit et og alt, og samtidig kan jeg slet ikke forstå, at hun overhovedet er der. Det er sgu da forunderligt♡

Da jeg for første gang hørte babyens (eller fostrets, som det jo altså stadig hedder) hjertelyd til en scanning, kom det fuldstændigt bag på mig, hvor voldsomt det lød, og hvor hurtigt sådant et lille hjerte kan slå. Men jeg fandt også hurtigt ud af, at lige netop dén lyd er noget af det mest rørende og beroligende, jeg nogensinde har hørt og formentlig vil komme til at høre. Den lille pige i min mave og hendes ve og vel betyder ALT for mig, og den lettelse, der breder sig i kroppen, når en jordemoder fortæller dig, at alt ser fint ud, og hun har det godt, er de bedste ord, man kan forestille sig at høre. Det er lige før, man helt glemmer de måneder med kvalme, forstoppelse og overdreven træthed, som “hun” har forårsaget op til nu…

At sige at min første tid som gravid har været uden nogen form for slinger i valsen, ville helt sikkert være at lyve. Jeg kan relatere MEGET til Sofie Lindes tanker og følelser, som hun beskriver dem i “Fårking Gravid”, som altså ikke ligefrem er en bog med fokus på graviditet som en særlig vidunderlig og rosenrød tid, som det ellers ofte bliver beskrevet af mange. For det kan virkelig være hårdt at være gravid – i hvert fald har det også været det for mig i 1. trimester. Og selvom jeg har det betydeligt bedre nu (rent fysisk i hvert fald), her i starten af 2.trimester, så kan jeg jo ikke forudsige noget om, hvordan de næste måneder vil forløbe.

Noget af det værste ved at være gravid er nok den enorme usikkerhed, som er forbundet med den. Man kan få at vide nok så mange gange, at alt ser fint ud, men 5 minutter efter vender bekymringerne blot tilbage. For det ER jo ikke til at vide. Vi kan ikke overvåge babyen hele tiden eller sidde fastkoblet til en monitor, der viser, at den har det godt, og hjertet slår. Desuden tror jeg også lige så godt, jeg kan forberede mig på, at jeg vil komme til at bekymre mig fra nu af og resten af mine dage. At bekymre sig sig om sine børn er et livsvilkår, som jeg har indvilliget i at leve med, eftersom jeg har taget beslutningen om at bringe et barn til verden. Og mon ikke, jeg nok skal klare det – jeg vil uden tvivl komme til at gøre mit absolut ypperste for, at lille pigen i min mave kommer til at få de bedst mulige vilkår for et godt liv fyldt med kærlighed og omsorg♡

untitled-8

Ting jeg elsker ved forår♡

Jeg er KÆMPE fan af det solskinrige forårsvejr, som vi har lige nu! Det gør altså bare noget fantastisk ved humøret og overskuddet. Her er en liste over 10 ting, som jeg absolut ELSKER ved denne årstid:

❥At vågne op til lyden af fuglesang og slå øjnene op til solens stråler, der skinner sin vej ind gennem sprækkerne i gardinet.
❥Duften af nyslået græs. I går, da jeg kom hjem fra skole, var min kæreste i fuld gang ude i haven, og sikken dejlig duft, der mødte mig. Og så ser det også bare ski’e godt ud!
❥Luftige nederdele og ballerinasko… Jeg er altså bare mere fan af en let og luftig forårsgarderobe frem for huer, tykke sweatre og forede støvler.
❥Lange gåture ud til diget med min dejlige kæreste ved min side. Bevares, det kan man også om vinteren. Vi gør det bare langt oftere til forår/sommer, for det lyse vejr virker meget mere motiverende på fysisk aktivitet, og så kræver det altså heller ikke helt så mange lag tøj.
❥Længere lyse aftener… nu går vi godt nok snart over på sommertid, så det bliver lidt hurtigere mørkt igen. Men er der noget meget bedre end lange lyse aftener? Jeg får også lavet meget mere derhjemme til forskel fra de mørke aftener, der mest af alt føles som en oplagt invitation til stearinlys, sofatid og Netflix på fjerneren.


❥Tulipaner og friske blomster. Det sidste lange stykke tid har jeg haft friske blomster i hjemmet. Det i sig selv tilfører enormt meget forårsstemning – også på de dage, hvor regnen siler ned udenfor.
❥Melon smager altså bare af meget mere ved denne årstid, og vandmelonerne er ofte på tilbud, hvilket jeg RIGTIG godt kan li’. Fik jeg sagt, at jeg er ret vild med vandmelon?
❥Lyden af grinende, legende børn på trampolinen føles på en eller anden måde så livsbekræftende. Og så er det virkelig rart at se, at de er i stand til at lave andet end at sidde klinet op af en skærm eller tegne i en malebog. For lige som for os voksne giver vejret altså bare mere energi og motivation til “leg” og kreativitet.
❥Denne årstid er den perfekte mulighed for at få sorteret ud i gemmerne og få gjort hytten ordentligt ren. Jeg er godt klar over, at dette måske ikke lige er alles kop te, men mit oprydnings-/kontrolgen ELSKER det.
❥Masser af D-vitamin! I går da jeg kom hjem, sad jeg på sofaen og mærkede solens stråler varme mine kinder og resten af kroppen. Sikken vidunderlig fornemmelse!


Har du nogen punkter at tilføje til listen? ♡

untitled-8

Mit længste forhold hidtil! Og forhåbentligt det sidste♡

N og jeg har efterhånden været i fast forhold i 1 år. Vi har godt nok ikke nogen specifik dato på, hvornår vi blev kærester – synes altid det er sådan lidt svært, for det er jo ikke ligesom i folkeskolen, hvor man bare spurgte hinanden eller skrev et brev, som han/hun kunne sætte kryds i… Selvom det nu var meget sødt! Men vi startede i hvert fald med at date i januar sidste år, så jeg vil mene, at vi omkring marts var ved at være sådan rimelig kæreste-agtige.

Så lidt over et år er der gået, siden vi begyndte at se hinanden. Og MEGET er sket siden. Vi snakkede faktisk om forleden, hvordan vi i starten af vores forhold egentlig tog det meget stille og roligt (han har jo en datter fra et tidligere forhold, og når der er børn involveret kræver det altså, at man liige ser tiden og forholdet lidt an først). Og vi tog det virkelig også meget stille og roligt – det første halve år. Men så tog vores forhold også fart…

Jeg blev introduceret til hans datter for første gang i starten af juni måned sidste år. Kort tid efter mødte jeg hans mor og far og dernærst hans søsters familie. Og 2 måneder senere flyttede vi sammen i hans hus! Det lyder jo helt vanvittigt, men det føltes faktisk meget naturligt. Hans datter var selvfølgelig en anelse skeptisk de første par gange hun mødte mig, men der gik ikke længe, før hun nærmest så det som en selvfølge, at jeg også var der, når hun var hjemme hos sin far. Hun begyndte også hurtigt at være opsøgende i forhold til mig og ville gerne lave ting sammen med mig. Så det virkede som en rigtig god beslutning for os alle bare at flytte sammen på det tidspunkt.

Nu sidder jeg så her. Lidt mere end et halvt år senere og kunne slet ikke forestille mig et liv uden hverken N eller hans datter. De er begge lige så naturlig og vigtig en del af mit liv som min egen familie. De ER min familie! Og det samme gælder egentlig N’s forældre. De har VIRKELIG bare taget imod mig med åbne arme, og vi ser dem ret ofte – faktisk oftere end jeg ser mine egne forældre – og derfor føler jeg efterhånden også, at de er blevet en naturlig del af min familie. De giver også udtryk for, hvor glade de er for mig, og jeg er simpelthen så rørt og beæret over hele den måde, de bare har taget mig ind og acccepteret mig som en del af deres, deres søns og deres barnebarns liv.

N har også sagt, at nu må jeg dæleme heller ikke smutte, for jeg har lige solgt hans spisestole og købt nogle nye, så hvis jeg forlader ham nu og tager møblerne med, står han igen og skal til at have fat i nye møbler til huset. Han mener det selvfølgelig ikke kun pga møblerne – jeg ved godt, at han også mener det på et ganske dybere plan. Vores forhold er baseret på dyb respekt og kærlighed til hinanden, det er tydeligt at mærke, og vi udtrykker det også verbalt over for hinanden ofte… Men derfor kan vi nu godt grine lidt af det, for det er jo lidt tragi-komisk, når man tænker på, hvad han måtte gå igennem, da hans forhold til L’s mor gik i opløsning. Så det ville selvfølgelig være forfærdeligt for ham at skulle gennemleve noget lignende igen.

Én ting er ganske sikkert – jeg elsker den mand, og jeg ønsker at tilbringe et langt liv sammen med både ham, hans skønne datter og de dejlige børn vi forhåbentligt får sammen en dag♡

untitled-8

Forårsstemning i regnvejret

Hvor er det bare trist at sidde i sofaen og bare kigge ud på den silende regn. Okay, det er måske ikke så slemt, når man ligger godt pakket ind under et blødt og varmt tæppe og hygger sig foran fjerneren med en god serie og en kop te. Men helt ærligt, vi ER trådt ind i foråret, så det triste efterårslignende vejr må gerne snart tage at stikke skråt op!

Jeg forsøger ihærdigt at skabe bare en smule forårsstemning herhjemme ved hjælp af blomster. Jeg er vild med, hvad så simpel en ting som en buket blomster kan gøre ved et rum.

Nu hvor weekenden byder på en ordentlig gang møgvejr, har jeg heldigvis en masse indendørs-projekter, som jeg kan give mig i kast med. Blandt andet mit kontor, som trænger til en god omgang oprydning og en kærlig hånd.

Jeg har hen over den kommende periode en række projekter i flere af rummene i huset, da jeg har fået lov af N at foretage nogle små ændringer i indretningen. Så det er jeg ret spændt på, og jeg er selvfølgelig allerede i fuld gang med at planlægge, hvad der skal ske.

Har I nogle særlige planer for weekenden? ♡

untitled-8

Nye negle og en snak om studiet

Årh hvor jeg dog bare synes, at hverdagen flyver afsted lige nu. Der er alt for meget at nå og alt for lidt tid til at nå det i. Jeg kæmper virkelig for at finde den rette prioritering og balance i tingene, men synes det er SÅ svært!

Især studiet har jeg svært ved at få til at balancere med mine fritidsinteresser og familielivet derhjemme. Når det kører godt på den ene front, synes jeg det går alt for meget ud over det andet – og omvendt. Især min start på 2. semester har tæret hårdt på mine kræfter, fordi vi har været og fortsat er i gang med nogle gruppeprojekter, som kræver et ret stort arbejde og engagement uden for studiet. Og selvom det selvfølgelig er spændende at få lov at fordybe sig i nogle bestemte problemstillinger og arbejde intensivt med dem, går det altså ud over min tid til at læse op på pensum til de almindelige undervisningstimer. Så selvom jeg møder op til undervisningen på skolen, får jeg ikke helt så meget ud af det, som jeg kunne have gjort. Det synes jeg er mega ærgerligt, og jeg er på den måde endt med at komme ret meget bagud i flere af fagene.

Jeg bryder mig bestemt ikke om at være bagud, men samtidig kan jeg også mærke, at der simpelthen ikke er flere ressourcer at tage af lige nu. Jeg magter ikke at gøre mere – i hvert fald hvis jeg jeg samtidig skal tage hånd om mig selv… og selvfølgelig skal jeg det! Jeg vil IKKE ende ud i en situation, hvor jeg skal sygemeldes igen. Så vil jeg hellere slække lidt på kravene til mig selv (selvom det er pisse hårdt, når man har en tendens til automatisk at stille tårnhøje krav til sig selv).

Ovenstående problematik er en del af den læringsproces, som jeg er i gang med, og som jeg i bund og grund tror, vi er mange, der kæmper med på egen vis. Vi lever i en verden i konstant fremgang, og vi kan altså ikke forvente af os selv at kunne følge med i og være med til alt, hvad der sker omkring os – og det er OKAY. Det vigtigste er, at vi har os selv med i det, og at vi er i stand til at være i nuet og NYDE det! Og det kan man altså ikke, når man hele tiden kigger fremad på alt det andet, der gerne skal gøres og nåes.

Heldigvis for mit vedkommende har vi ikke undervisning igen før på mandag, så jeg har tænkt mig at bruge de næste dage på at gøre nogle gode ting for mig selv. Jeg har IKKE tænkt mig at gøre ret meget i forhold til studiet. Selvfølgelig er det træls at være bagud, men jeg er temmelig forsikret om, at det hele nok skal gå alligevel. Om ganske få uger skal jeg ud i min første lange praktikperiode i hjemmeplejen, og jeg glæder mig til at få en lille pause fra studiet og komme ud og få fingre i nogle af de ting, vi har lært. Og mon ikke jeg nok skal finde tiden til at få læst op på nogle af de ting, jeg mangler… det er i hvert fald, hvad jeg overbeviser mig selv om.

Og så lige til noget helt andet… Forleden fik jeg lavet disse fine gelénegle, og jeg er helt vild med det afdæmpede lyserøde look!

untitled-8