Tynget af dårlig samvittighed

Sjældent har jeg været så energiforladt, som jeg er for tiden. Siden jeg startede på nyt studie for halvanden måned siden, har der været drøn på hverdagen, og det er gået ud over mit humør og mit overskud til de fleste andre ting. Jeg passer min skole og lektierne, men mit sociale liv står nærmest fuldstændigt i stilstand, fordi jeg simpelthen ikke har overskuddet til det. Det giver mig ekstremt dårlig samvittighed, men jeg kan jo ikke bare fremtrylle mere energi.

Så min manglende energi fører altså til dårlig samvittighed, hvilket bare dræner mig endnu mere for energi, og sådan kører den onde spiral. Og lige nu er jeg oven i købet blevet ramt af en træls omgang forkølelse.

Men, men, men… nu skal det heller ikke lyde som om det bare er trist og træls det hele. For det er det ikke! Jeg er glad for studiet, det fanger virkelig min interesse, og samtidig er jeg er stadig VILD med hverdagen som samboende med N. Og han har simpelthen været så dejlig i forbindelse med studiestarten og været yderst tolerant og støttende, på trods af at jeg til tider må være temmelig svær at håndtere.

For det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at studiestart har været hårdt for mig på det mentale plan. Jeg føler mig max presset og har haft en del følelsesmæssige udbrud på det seneste. Og af en eller anden grund er jeg begyndt at mærke en enorm selvskadetrang, som i grunden er fuldstændig uberettiget, og som jeg selvfølgelig ikke reagerer på, men som ikke desto mindre fylder meget og skræmmer mig.


Det er ved at være længe siden, jeg har haft så mange selvkritiske og dømmende tanker. Og jeg er egentlig temmelig forbavset over, hvor lidt der skal til, før de vender tilbage. På den anden side er det måske heller ikke så pudsigt, at jeg reagerer på denne måde, da det jo i mange år har været min instinktive måde at håndtere noget svært på, nemlig at bebrejde mig selv. Og lige nu sker der altså bare en masse omvæltende ting i mit liv, og derfor er det måske ganske naturligt, at usikkerheden præger mig – selvom det godt nok er en ganske irriterrende måde, den kommer til udtryk på.

Men jeg kæmper hårdt imod tankerne, og jeg bruger især N, når det hele bliver lidt for svært. Jeg har valgt at være fuldstændig åben og ærlig over for ham lige fra starten, for ellers tror jeg simpelthen ikke, vores forhold kunne fungere. Min psykiske sårbarhed er en del af pakken, og han er jo nødt til at kende mig, som den jeg er – vel og mærke den HELE mig. Og heldigvis er han utroligt støttende, selvom han har svært ved at forstå, hvorfor jeg sommetider får det sådan – ligesom jeg selv kan have ret svært ved at forstå og håndtere det. Men som han også siger, så indeholder jeg jo også MEGET andet og mere end den sårbare og “syge” del, og det må jeg ikke glemme.

Lige for tiden kæmper jeg altså temmelig meget med at forsøge at finde en passende balance mellem studieliv, lektier, parforhold, veninder etc, for ikke at forglemme bloggen, som er MEGET underprioriteret for tiden, hvilket bestemt ikke er med min gode vilje. Men jeg bevarer fortsat min fightervilje, selvom den har været noget under pres den seneste tid. Jeg har simpelthen ikke kæmpet mig så langt for at give op. Og jeg har SÅ meget, jeg gerne vil, og som jeg vælger at tro på, er værd at kæmpe for. Og mon ikke, dette bare er en tilpasnings-periode, ligesom med så meget andet. Det håber jeg…

Jeg håber, I alle sammen har det godt, og at I også bevarer fighterviljen, når det bliver lidt svært♡

untitled-8

10 ting der gør mig glad for tiden

♡At være flyttet sammen med min kæreste. Jeg havde troet, det ville føles meget mere “belastende” i starten, fordi jeg jo i lang tid har været vant til at bo alene, og det er oven i købet første gang nogensinde, at jeg bor sammen med en kæreste. Men det har bare SLET ikke været et problem. Jeg NYDER at bo sammen med ham, og de få bitte små konflikter, der har været (mest pga mit sensitive sind), har vi tacklet på en god og hensigtsmæssig måde. Vi er generelt ret gode til at tale om tingene, og det håber jeg, vi vil blive ved med.

♡Min kæreste generelt… Jeg troede fejlagtigt, at når forelskelsens langsomt fadede ud, så ville det hele føles lidt mere trist, og man ville skulle kæmpe endnu mere for at få gnisten til at vare ved. Men jeg bliver nærmest bare gladere og gladere for ham, for hver dag der går. Han er skide dejlig, og den følelse jeg har nu, føles faktisk endnu dejligere end selve forelskelsen.

♡Jeg er startet op på sygeplejerske-studiet, og selvom det er mega udfordrende allerede, og jeg føler mig en smule overvældet over alle de nye indtryk, så er min fornemmelse indeni god. Nervøsiteten, som jeg mærker, er positiv, og jeg tror, jeg kan bruge den som en stor drivkraft til at få en rigtig god og positiv opstart på uddannelsen.

♡Apropos studiestart føler jeg, at alle folk i klassen lader til at være utrolig åbensindede og imødekommende. Og det er bare SÅ vigtigt for studiemiljøet! Så dét er jeg også VIRKELIG glad for!

♡Min behandler i psykiatrien. Det er faktisk første gang i min tid i det offentlige behandlingssystem, at jeg føler, jeg bliver oprigtigt FORSTÅET og får lige præcis den hjælp og støtte, jeg har brug for.

♡Min familie og mine veninder: Ud over min dejlige kæreste er jeg sindssygt taknemmelig for at have min vidunderlige familie og veninder, som også støtter mig og er der for mig altid.

♡Det er fredag… Og jeg går derfor på min første weekend siden studiestart. Yaaay, følelsen af weekend har jeg godt nok savnet! For det er altså bare ikke det samme, når man har gået sygemeldt i 1,5 år. Nu kan jeg oprigtigt gå på weekend med visheden om, at jeg har præsteret noget i løbet af ugen og føle mig fortjent til 2 morgener uden vækkeur og 2 dage, hvor jeg kan slappe af nyde kvalitetstid med min familie og dejlige kæreste. Godt nok har jeg også en del læsning for til i næste uge, men jeg glæder mig til at kunne krybe ind under et tæppe på sofaen med en kop chai latte og hygge lidt om det.

♡Mmmmmh. Chai latte. Det er en anden af de ting, der gør mig glad for tiden. Okay, måske ikke direkte… Men chai latte er selvforkælelse og nydelse for mig – og dét gør mig glad. Jeg elsker især den krydrede udgave fra Fredsted. Og så med en kæmpe lækker cookie til er det lige prikken over i’et.

♡Nye sko. Jeg har anskaffet mig hele 2 par af slagsens (et par sneakers og et par støvler), og jeg har lige fået besked fra min kæreste om, at det ene par er ankommet med posten i dag. Så nu glæder jeg mig ekstra meget til at komme hjem.

♡Min indstilling til tingene. Det lyder muligvis lidt selvfedt at sige, men jeg er faktisk oprigtigt talt stolt af måden, jeg tackler de mange udfordringer, jeg møder for tiden. Jeg afviger ikke fra dem, jeg tackler dem head-on og tør også godt opsøge hjælp, når der er brug for det. For jeg vil da også langt hellere få hjælp til at klare tingene, end jeg vil ende med at overbelaste mig selv (hvilket min erfaring desværre viser, at jeg har været temmelig god til). Men jeg er ved at  lære, at dét at få hjælp fra andre er der ingen skam i… i mange tilfælde kan det faktisk være en stor styrke.

untitled-8

Første fødselsdag for ham

I dag har min dejlige kæreste fødselsdag, så han er blevet fejret det meste af dagen. Jeg overraskede ham med et fint pyntet morgenbord tidligt i morges. Jeg stod op kl. 5.40 for at nå det hele; jeg fik pyntet op, fundet gaver frem og lavede en portion lækre pandekager til morgenmad.

Han blev som håbet rigtig glad for overraskelsen. Jeg nåede desværre ikke selv at sidde med ved morgenbordet, men måtte i stedet overlade hyggen til ham og hans datter. Derefter tog jeg i skole, og det passede lige med, at jeg nåede hjem til kl. 15, hvor vi havde inviteret gæster til kage og kaffe og senere aftensmad.

Jeg havde gjort utrolig meget ud af dagen i forhold til, hvad jeg nogensinde tidligere har gjort for nogen. Men jeg kunne bare slet ikke lade være… Jeg havde lyst til at forkæle ham så meget, jeg overhovedet kunne. Det er trods alt den første fødselsdag, vi fejrer sammen, og jeg ville gerne gøre noget særligt ud af det. Og at se hvor overrasket han blev i morges, gjorde det hele værd♡

Det har været en super hyggelig dag… Men jeg er også træt nu. Efter 2 dage med introduktion på studiet er mit hoved nærmest ved at eksplodere af nye indtryk. Jeg er træt på en måde, som jeg ikke har været længe. Men trods min ekstreme træthed føles det godt at være startet op. Lige nu har vi mest bare introduktion, men fra på fredag af begynder den “rigtige” undervisning, og det glæder jeg mig til.

Nu vil jeg lægge computeren fra mig og nyde resten af dagen med min dejlige kæreste på hans fødselsdag. Jeg håber også, du nyder din tirsdag aften♡

untitled-8

Første dag som sygeplejerske-studerende

Så kom dagen endelig. Dagen for studiestart på sygeplejerskeuddannelsen. Jeg har været vildt spændt og selvfølgelig en smule nervøs over at skulle starte et helt nyt sted men en hel masse nye mennesker.

Vi mødtes til indskrivning på skolen kl. 8.30, hvorefter der var fællessamling, sang og morgenmad med de resterende elever på sygeplejerske-uddannelsen. Efter det blev vi delt ud i klasserne, hvor alle 1. semester studerende blev introduceret til IT-systemet, semesterplanen og nogle af de grundlæggende oplysninger om skolen.

Vi er 2 hold på omkring 30 elever, som er startet på 1. semester. Det virker til at være en god blanding af forskellige mennesker med forskellige grader af erfaring inden for sygeplejeområdet. Nogle kommer direkte fra gymnasiet eller har måske holdt 1 sabbatår eller 2, hvorimod andre har arbejdet som SOSU-assistener og andre som mig har en baggrund inden for et helt andet erhvervsområde. Jeg tror, det er rigtig godt med den slags diversitet – især på en uddannelse som denne, hvor vi netop skal klædes på til at arbejde meget tæt på mennesker og indgå i tværfaglige samarbejder med folk fra andre professioner.

Sidst på dagen havde vi introduktion til hinanden, hvor vi skulle lære hinanden bedre at kende. Vi skulle hver især præsentere os selv på klassen ved at sige lidt få ord om os selv, og hvorfor vi har valgt sygeplejestudiet. Det var nervepirrende (som den slags ofte er), men tanken om, at vi alle er nye og derfor er i samme båd, gjorde det hele lidt nemmere.

Både mine medstuderende og underviserne virker rare og imødekommende, og jeg tror, det er en meget spændende og udfordrende rejse, vi kommer til at gennemgå sammen i løbet af de næste 3,5 år på studiet.

Så alt i alt har det været en vildt spændende dag, men også hård på grund af alle de mange nye mennesker og indtryk. Jeg mærker en god blanding af både fysisk og mental træthed, hvilket jeg også havde forventet. Men grundlæggende har jeg stadig en god fornemmelse indeni, og noget i mig kan bare mærke, at det føles rigtigt.

Jeg håber, I har haft en god start på ugen. Og hvis du ligesom mig er startet på et nyt studie eller måske allerede er startet, vil jeg bare ønske dig rigtig meget held og lykke med det hele♡

untitled-8

Parat til studiestart?

På den ene side er det slet ikke til at fatte, at det allerede er i morgen, jeg starter på studiet, og på den anden side så føles det også som noget, jeg har ventet i evigheder på. Her til september rundede jeg faktisk 1,5 år som sygemeldt, så dét, at jeg nu endelig skal i gang med noget og har udsigt til at komme videre med mit liv, er fantastisk!

Samtidig er det også angstprovokerende, og bekymringen om, hvorvidt jeg nu er KLAR til det, og hvorvidt det nu er det RETTE valg af uddannelse, rumsterer rundt i mit hoved. Men denne bekymring tror jeg havde været der uanset, hvordan mit liv havde set ud. For ingen kan vide med sikkerhed, om det studie man vælger, nu også FØLES rigtigt, når først man er i gang med det.

Jeg er SLET ikke sikker på noget, men min umiddelbare fornemmelse omkring sygeplejerske-studiet er god. Det, jeg manglede, ved min gamle uddannelse (markedsføringsøkonom), var det mere menneskelige aspekt. Dét at arbejde tæt med mennesker (bl.a. gennem mine servicejobs) har altid været noget, jeg har lagt stor værdi i.

Derudover tror jeg, at min personlige udvikling gennem især de seneste 2 år, har styrket mig og bidraget til at gøre mig mere KLAR på, hvad det er jeg virkelig ønsker med mit liv. Jeg vil gerne tæt på mennesker – rigtig tæt – men jeg har ladet min egen overbevisning om, hvad jeg kunne klare (og ikke klare), bestemme, hvad jeg skulle. Jeg har ikke TURDE tage skridtet mod sygeplejerske-uddannelsen simpelthen, fordi jeg mente, jeg ville være for svag.

Men som jeg også har nævnt flere gange før, så er det oftest sådan, at vores egne tanker og overbevisninger bliver vores virkelighed. Hvis vi ikke selv tror på, vi kan noget, så kan vi det højst sandsynligt heller ikke. Men omvendt, hvis vi tør TRO på og tænke positivt om os selv og vores evner, så kan vi rykke os langt og opnå MANGE flere ting i livet.

Nu springer jeg ud i denne uddannelse med begge ben, og så må det briste eller bære. Er det ikke det rigtige for mig, finder jeg nok en løsning på det. Men jeg må selvfølgelig også huske på, at bare fordi det hele ikke er en dans på roser, betyder det ikke nødvendigvis, at det i sidste ende ikke vil være det rigtige for mig. For et studie ER udfordrende, og det skal det da også helst være. Ellers lærer man jo ingenting. Og det er jo netop derfor man er der for… for at lære og udvikle sig – både fagligt men også personligt.

Så selvom nervøsiteten bobler en smule i maven, har jeg en god fornemmelse omkring studiestart. Jeg går ind til det med et positivt sind, og så krydser jeg fingrene for, at jeg kommer i en klasse med en masse spændende og gerne forskellige personer – både alders- og personlighedsmæssigt.

Nu vil jeg få ordnet de sidste ting inden sengetid, så jeg er fuldstændigt klar til i morgen. Jeg har pølsehorn i ovnen, så der er lidt lækkert til madpakken, skoletasken skal lige pakkes og tøjet skal findes frem… Og så kan jeg heller ikke blive mere parat – i hvert fald fysisk. Mentalt er jeg vist så klar, som man nu kan være, når man skal i gang med noget helt nyt og nervepirrende.

Wish me luck! ♡

untitled-8