Forårsstemning i regnvejret

Hvor er det bare trist at sidde i sofaen og bare kigge ud på den silende regn. Okay, det er måske ikke så slemt, når man ligger godt pakket ind under et blødt og varmt tæppe og hygger sig foran fjerneren med en god serie og en kop te. Men helt ærligt, vi ER trådt ind i foråret, så det triste efterårslignende vejr må gerne snart tage at stikke skråt op!

Jeg forsøger ihærdigt at skabe bare en smule forårsstemning herhjemme ved hjælp af blomster. Jeg er vild med, hvad så simpel en ting som en buket blomster kan gøre ved et rum.

Nu hvor weekenden byder på en ordentlig gang møgvejr, har jeg heldigvis en masse indendørs-projekter, som jeg kan give mig i kast med. Blandt andet mit kontor, som trænger til en god omgang oprydning og en kærlig hånd.

Jeg har hen over den kommende periode en række projekter i flere af rummene i huset, da jeg har fået lov af N at foretage nogle små ændringer i indretningen. Så det er jeg ret spændt på, og jeg er selvfølgelig allerede i fuld gang med at planlægge, hvad der skal ske.

Har I nogle særlige planer for weekenden? ♡

untitled-8

Nye negle og en snak om studiet

Årh hvor jeg dog bare synes, at hverdagen flyver afsted lige nu. Der er alt for meget at nå og alt for lidt tid til at nå det i. Jeg kæmper virkelig for at finde den rette prioritering og balance i tingene, men synes det er SÅ svært!

Især studiet har jeg svært ved at få til at balancere med mine fritidsinteresser og familielivet derhjemme. Når det kører godt på den ene front, synes jeg det går alt for meget ud over det andet – og omvendt. Især min start på 2. semester har tæret hårdt på mine kræfter, fordi vi har været og fortsat er i gang med nogle gruppeprojekter, som kræver et ret stort arbejde og engagement uden for studiet. Og selvom det selvfølgelig er spændende at få lov at fordybe sig i nogle bestemte problemstillinger og arbejde intensivt med dem, går det altså ud over min tid til at læse op på pensum til de almindelige undervisningstimer. Så selvom jeg møder op til undervisningen på skolen, får jeg ikke helt så meget ud af det, som jeg kunne have gjort. Det synes jeg er mega ærgerligt, og jeg er på den måde endt med at komme ret meget bagud i flere af fagene.

Jeg bryder mig bestemt ikke om at være bagud, men samtidig kan jeg også mærke, at der simpelthen ikke er flere ressourcer at tage af lige nu. Jeg magter ikke at gøre mere – i hvert fald hvis jeg jeg samtidig skal tage hånd om mig selv… og selvfølgelig skal jeg det! Jeg vil IKKE ende ud i en situation, hvor jeg skal sygemeldes igen. Så vil jeg hellere slække lidt på kravene til mig selv (selvom det er pisse hårdt, når man har en tendens til automatisk at stille tårnhøje krav til sig selv).

Ovenstående problematik er en del af den læringsproces, som jeg er i gang med, og som jeg i bund og grund tror, vi er mange, der kæmper med på egen vis. Vi lever i en verden i konstant fremgang, og vi kan altså ikke forvente af os selv at kunne følge med i og være med til alt, hvad der sker omkring os – og det er OKAY. Det vigtigste er, at vi har os selv med i det, og at vi er i stand til at være i nuet og NYDE det! Og det kan man altså ikke, når man hele tiden kigger fremad på alt det andet, der gerne skal gøres og nåes.

Heldigvis for mit vedkommende har vi ikke undervisning igen før på mandag, så jeg har tænkt mig at bruge de næste dage på at gøre nogle gode ting for mig selv. Jeg har IKKE tænkt mig at gøre ret meget i forhold til studiet. Selvfølgelig er det træls at være bagud, men jeg er temmelig forsikret om, at det hele nok skal gå alligevel. Om ganske få uger skal jeg ud i min første lange praktikperiode i hjemmeplejen, og jeg glæder mig til at få en lille pause fra studiet og komme ud og få fingre i nogle af de ting, vi har lært. Og mon ikke jeg nok skal finde tiden til at få læst op på nogle af de ting, jeg mangler… det er i hvert fald, hvad jeg overbeviser mig selv om.

Og så lige til noget helt andet… Forleden fik jeg lavet disse fine gelénegle, og jeg er helt vild med det afdæmpede lyserøde look!

untitled-8

Når livet tager en uventet drejning♡

Efter laaang tids fravær på bloggen og begrænset aktivitet på de sociale medier, vil jeg gerne starte med at fortælle, at jeg altså stadig er her. Trods af et brændende ønske om at holde gang i bloggen og udleve den passion, jeg har for at skrive, må jeg erkende erkende, at mit fokus har været krævet andetsteds.

Der er sket MEGET det seneste års tid… faktisk så meget at det stadig ikke helt er til at forstå. Ud over at være startet på nyt (drømme)studie, er jeg også flyttet sammen med jordens dejligste kæreste, for ikke også at tale om hans dejlige datter, som er hos os flere gange ugentligt samt hver anden weekend.

Og forså mig nu ret; jeg absolut ELSKER den hverdag, vi har sammen – men det har dog også betydet, at visse andre ting er blevet skubbet lidt ud i periferien, fordi hverdagen som sygeplejerske-studerende og samværet med N og hans datter simpelthen er og bliver min første-prioritet. Og da begge disse ting kræver utroligt meget af mig (også selvom det er ting, jeg holder af), har det desværre betydet, at mit overskud til de fleste andre ting har været nærmest ikke-eksisterende. Og det er især gået ud over samværet med mine veninder og bloggen en del det sidste lange stykke tid.

Men jeg SAVNER det! Jeg savner VIRKELIG meget at have tid og overskud til andre ting. Jeg savner at træne, jeg savner at skrive, jeg savner at fotografere, og jeg savner at kunne ligge i sengen og bingewatche serier… Ting, som jeg førhen plejede at nyde meget af. Men det er godt nok sjældent, den slags sker nowadays. Nu føler jeg konstant, at jeg er i et kapløb med tiden om at nå alting, og jeg når det bare aldrig rigtigt. Dagene går med lektielæsning, tøjvask, rengøring og pasning af børn.

…MEN – selvom jeg savner rigtig mange ting og ville ønske, jeg havde mere tid til andet – så føler jeg mig faktisk i mit rette element. Jeg kan rent faktisk godt LIDE at ordne vasketøjet, jeg har intet imod at stå op tidligt og aflevere barn, og jeg føler mig vildt motiveret til at passe mit studie (bortset måske lige fra mandag morgen).

Det var ærlig talt nok ikke lige den hverdag, jeg havde forestillet mig for et år siden, da det hele begyndte. Og man kan i den grad vist godt sige, at mit liv har taget en uventet drejning. Men selvom jeg til tider godt kan synes, at det er PISSEhårdt, og jeg savner at have overskud til visse ting, så ville jeg på ingen måde være foruden de vidunderlige forandringer, det har bragt med sig.

Jeg er SÅ ovenud taknemmlig og lykkelig over det sted, jeg er i mit liv nu. Jeg føler oprigtig talt, at jeg er lige præcis det sted, jeg hører til. Det betyder ikke, at min diagnose forsvinder, og at jeg aldrig har noget at bøvle med. Sådan er livet jo for ingen af os. Vi har hver vores ting at bakse med. Men et liv omringet af kærlighed og mennesker, jeg holder af – inklusiv mig selv (JA, det sagde jeg lige), er præcist, hvad jeg altid har drømt om. Så kan man da vist heller ikke tillade sig at forlange mere!

I kan fremover godt forvente flere opslag på bloggen forhåbentligt også lidt flere videoer på kanalen, da jeg nu – efter at have fundet lidt mere overskud – har valgt at sætte bloggen på prioriterings-listen igen. Og så håber jeg selvfølelig bare, at der stadig er nogen af jer, som har lyst til at følge med. Men uanset om I har eller ej, så gør jeg det jo alligevel, og jeg ser mega meget frem til at forme en masse (forhåbentligt lækkert og inspirerende) indhold til bloggen over den næste tid. Håber I alle har det pisse dejligt♡

untitled-8

Tynget af dårlig samvittighed

Sjældent har jeg været så energiforladt, som jeg er for tiden. Siden jeg startede på nyt studie for halvanden måned siden, har der været drøn på hverdagen, og det er gået ud over mit humør og mit overskud til de fleste andre ting. Jeg passer min skole og lektierne, men mit sociale liv står nærmest fuldstændigt i stilstand, fordi jeg simpelthen ikke har overskuddet til det. Det giver mig ekstremt dårlig samvittighed, men jeg kan jo ikke bare fremtrylle mere energi.

Så min manglende energi fører altså til dårlig samvittighed, hvilket bare dræner mig endnu mere for energi, og sådan kører den onde spiral. Og lige nu er jeg oven i købet blevet ramt af en træls omgang forkølelse.

Men, men, men… nu skal det heller ikke lyde som om det bare er trist og træls det hele. For det er det ikke! Jeg er glad for studiet, det fanger virkelig min interesse, og samtidig er jeg er stadig VILD med hverdagen som samboende med N. Og han har simpelthen været så dejlig i forbindelse med studiestarten og været yderst tolerant og støttende, på trods af at jeg til tider må være temmelig svær at håndtere.

For det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at studiestart har været hårdt for mig på det mentale plan. Jeg føler mig max presset og har haft en del følelsesmæssige udbrud på det seneste. Og af en eller anden grund er jeg begyndt at mærke en enorm selvskadetrang, som i grunden er fuldstændig uberettiget, og som jeg selvfølgelig ikke reagerer på, men som ikke desto mindre fylder meget og skræmmer mig.


Det er ved at være længe siden, jeg har haft så mange selvkritiske og dømmende tanker. Og jeg er egentlig temmelig forbavset over, hvor lidt der skal til, før de vender tilbage. På den anden side er det måske heller ikke så pudsigt, at jeg reagerer på denne måde, da det jo i mange år har været min instinktive måde at håndtere noget svært på, nemlig at bebrejde mig selv. Og lige nu sker der altså bare en masse omvæltende ting i mit liv, og derfor er det måske ganske naturligt, at usikkerheden præger mig – selvom det godt nok er en ganske irriterrende måde, den kommer til udtryk på.

Men jeg kæmper hårdt imod tankerne, og jeg bruger især N, når det hele bliver lidt for svært. Jeg har valgt at være fuldstændig åben og ærlig over for ham lige fra starten, for ellers tror jeg simpelthen ikke, vores forhold kunne fungere. Min psykiske sårbarhed er en del af pakken, og han er jo nødt til at kende mig, som den jeg er – vel og mærke den HELE mig. Og heldigvis er han utroligt støttende, selvom han har svært ved at forstå, hvorfor jeg sommetider får det sådan – ligesom jeg selv kan have ret svært ved at forstå og håndtere det. Men som han også siger, så indeholder jeg jo også MEGET andet og mere end den sårbare og “syge” del, og det må jeg ikke glemme.

Lige for tiden kæmper jeg altså temmelig meget med at forsøge at finde en passende balance mellem studieliv, lektier, parforhold, veninder etc, for ikke at forglemme bloggen, som er MEGET underprioriteret for tiden, hvilket bestemt ikke er med min gode vilje. Men jeg bevarer fortsat min fightervilje, selvom den har været noget under pres den seneste tid. Jeg har simpelthen ikke kæmpet mig så langt for at give op. Og jeg har SÅ meget, jeg gerne vil, og som jeg vælger at tro på, er værd at kæmpe for. Og mon ikke, dette bare er en tilpasnings-periode, ligesom med så meget andet. Det håber jeg…

Jeg håber, I alle sammen har det godt, og at I også bevarer fighterviljen, når det bliver lidt svært♡

untitled-8

10 ting der gør mig glad for tiden

♡At være flyttet sammen med min kæreste. Jeg havde troet, det ville føles meget mere “belastende” i starten, fordi jeg jo i lang tid har været vant til at bo alene, og det er oven i købet første gang nogensinde, at jeg bor sammen med en kæreste. Men det har bare SLET ikke været et problem. Jeg NYDER at bo sammen med ham, og de få bitte små konflikter, der har været (mest pga mit sensitive sind), har vi tacklet på en god og hensigtsmæssig måde. Vi er generelt ret gode til at tale om tingene, og det håber jeg, vi vil blive ved med.

♡Min kæreste generelt… Jeg troede fejlagtigt, at når forelskelsens langsomt fadede ud, så ville det hele føles lidt mere trist, og man ville skulle kæmpe endnu mere for at få gnisten til at vare ved. Men jeg bliver nærmest bare gladere og gladere for ham, for hver dag der går. Han er skide dejlig, og den følelse jeg har nu, føles faktisk endnu dejligere end selve forelskelsen.

♡Jeg er startet op på sygeplejerske-studiet, og selvom det er mega udfordrende allerede, og jeg føler mig en smule overvældet over alle de nye indtryk, så er min fornemmelse indeni god. Nervøsiteten, som jeg mærker, er positiv, og jeg tror, jeg kan bruge den som en stor drivkraft til at få en rigtig god og positiv opstart på uddannelsen.

♡Apropos studiestart føler jeg, at alle folk i klassen lader til at være utrolig åbensindede og imødekommende. Og det er bare SÅ vigtigt for studiemiljøet! Så dét er jeg også VIRKELIG glad for!

♡Min behandler i psykiatrien. Det er faktisk første gang i min tid i det offentlige behandlingssystem, at jeg føler, jeg bliver oprigtigt FORSTÅET og får lige præcis den hjælp og støtte, jeg har brug for.

♡Min familie og mine veninder: Ud over min dejlige kæreste er jeg sindssygt taknemmelig for at have min vidunderlige familie og veninder, som også støtter mig og er der for mig altid.

♡Det er fredag… Og jeg går derfor på min første weekend siden studiestart. Yaaay, følelsen af weekend har jeg godt nok savnet! For det er altså bare ikke det samme, når man har gået sygemeldt i 1,5 år. Nu kan jeg oprigtigt gå på weekend med visheden om, at jeg har præsteret noget i løbet af ugen og føle mig fortjent til 2 morgener uden vækkeur og 2 dage, hvor jeg kan slappe af nyde kvalitetstid med min familie og dejlige kæreste. Godt nok har jeg også en del læsning for til i næste uge, men jeg glæder mig til at kunne krybe ind under et tæppe på sofaen med en kop chai latte og hygge lidt om det.

♡Mmmmmh. Chai latte. Det er en anden af de ting, der gør mig glad for tiden. Okay, måske ikke direkte… Men chai latte er selvforkælelse og nydelse for mig – og dét gør mig glad. Jeg elsker især den krydrede udgave fra Fredsted. Og så med en kæmpe lækker cookie til er det lige prikken over i’et.

♡Nye sko. Jeg har anskaffet mig hele 2 par af slagsens (et par sneakers og et par støvler), og jeg har lige fået besked fra min kæreste om, at det ene par er ankommet med posten i dag. Så nu glæder jeg mig ekstra meget til at komme hjem.

♡Min indstilling til tingene. Det lyder muligvis lidt selvfedt at sige, men jeg er faktisk oprigtigt talt stolt af måden, jeg tackler de mange udfordringer, jeg møder for tiden. Jeg afviger ikke fra dem, jeg tackler dem head-on og tør også godt opsøge hjælp, når der er brug for det. For jeg vil da også langt hellere få hjælp til at klare tingene, end jeg vil ende med at overbelaste mig selv (hvilket min erfaring desværre viser, at jeg har været temmelig god til). Men jeg er ved at  lære, at dét at få hjælp fra andre er der ingen skam i… i mange tilfælde kan det faktisk være en stor styrke.

untitled-8