Parat til studiestart?

På den ene side er det slet ikke til at fatte, at det allerede er i morgen, jeg starter på studiet, og på den anden side så føles det også som noget, jeg har ventet i evigheder på. Her til september rundede jeg faktisk 1,5 år som sygemeldt, så dét, at jeg nu endelig skal i gang med noget og har udsigt til at komme videre med mit liv, er fantastisk!

Samtidig er det også angstprovokerende, og bekymringen om, hvorvidt jeg nu er KLAR til det, og hvorvidt det nu er det RETTE valg af uddannelse, rumsterer rundt i mit hoved. Men denne bekymring tror jeg havde været der uanset, hvordan mit liv havde set ud. For ingen kan vide med sikkerhed, om det studie man vælger, nu også FØLES rigtigt, når først man er i gang med det.

Jeg er SLET ikke sikker på noget, men min umiddelbare fornemmelse omkring sygeplejerske-studiet er god. Det, jeg manglede, ved min gamle uddannelse (markedsføringsøkonom), var det mere menneskelige aspekt. Dét at arbejde tæt med mennesker (bl.a. gennem mine servicejobs) har altid været noget, jeg har lagt stor værdi i.

Derudover tror jeg, at min personlige udvikling gennem især de seneste 2 år, har styrket mig og bidraget til at gøre mig mere KLAR på, hvad det er jeg virkelig ønsker med mit liv. Jeg vil gerne tæt på mennesker – rigtig tæt – men jeg har ladet min egen overbevisning om, hvad jeg kunne klare (og ikke klare), bestemme, hvad jeg skulle. Jeg har ikke TURDE tage skridtet mod sygeplejerske-uddannelsen simpelthen, fordi jeg mente, jeg ville være for svag.

Men som jeg også har nævnt flere gange før, så er det oftest sådan, at vores egne tanker og overbevisninger bliver vores virkelighed. Hvis vi ikke selv tror på, vi kan noget, så kan vi det højst sandsynligt heller ikke. Men omvendt, hvis vi tør TRO på og tænke positivt om os selv og vores evner, så kan vi rykke os langt og opnå MANGE flere ting i livet.

Nu springer jeg ud i denne uddannelse med begge ben, og så må det briste eller bære. Er det ikke det rigtige for mig, finder jeg nok en løsning på det. Men jeg må selvfølgelig også huske på, at bare fordi det hele ikke er en dans på roser, betyder det ikke nødvendigvis, at det i sidste ende ikke vil være det rigtige for mig. For et studie ER udfordrende, og det skal det da også helst være. Ellers lærer man jo ingenting. Og det er jo netop derfor man er der for… for at lære og udvikle sig – både fagligt men også personligt.

Så selvom nervøsiteten bobler en smule i maven, har jeg en god fornemmelse omkring studiestart. Jeg går ind til det med et positivt sind, og så krydser jeg fingrene for, at jeg kommer i en klasse med en masse spændende og gerne forskellige personer – både alders- og personlighedsmæssigt.

Nu vil jeg få ordnet de sidste ting inden sengetid, så jeg er fuldstændigt klar til i morgen. Jeg har pølsehorn i ovnen, så der er lidt lækkert til madpakken, skoletasken skal lige pakkes og tøjet skal findes frem… Og så kan jeg heller ikke blive mere parat – i hvert fald fysisk. Mentalt er jeg vist så klar, som man nu kan være, når man skal i gang med noget helt nyt og nervepirrende.

Wish me luck! ♡

untitled-8

Det er nu officielt

Min adresse er fra i dag officielt ændret, og jeg kan for alvor lægge et kapitel bag mig… Et ret mørkt og trist kapitel, som nu er blevet erstattet af langt mere lys og glade dage med overskud og LYST til tingene. Men JA, jeg oplever selvfølglig stadig svære udfordringer og indre kampe, og mit psykiske helbred vil muligvis aldrig blive stærkt nok til en komplet stabil og “normal” hverdag – hvad det så end er. Men jeg føler i alt fald, at jeg nu har taget et utrolig stort skridt ud i en håbefuld fremtid, som jeg satser MEGET stærkt på at skulle tilbringe i tæt selskab med den dejlige mand, som gennem de seneste måneder har væltet mig omkuld og nu også budt mig velkommen i hans hus 24/7.

Det er vildt spændende at skulle skabe et hjem sammen med en anden og opleve hverdagen sammen. En hverdag som by the way også lige om snart byder på en helt stor omvæltning for mig i form af studiestart på sygeplejerske-uddannelsen. Jeg glæder mig til det hele, er fyldt med håb og føler mig faktisk ganske tryg i at sige farvel til lejligheden og byde livet som sygeplejerske-studerende og samboende med kæresten hjerteligt velkommen♡

untitled-8

Update | Der er sket meget på kort tid

Der er godt nok sket meget på kort tid! For lidt mere end et halvt år siden var jeg sygemeldt uden nogen særlig klar idé om, hvad jeg ville/kunne holde til at gøre med mit liv. Fremtid var ikke noget, jeg skænkede for mange tanker, for jeg kunne knap nok overskue at stå ud af sengen, tage et bad for overhovedet at tale om at overskue at lave mad til mig selv.

…Så fremtiden, ja den lå mig nok lidt fjernt. Og for at være hudløst ærlig var jeg ikke sikker på, jeg overhovedet havde/ønskede nogen fremtid – og i så fald at det ville blive en særlig lys en af slagsen.

8 måneder senere sidder jeg her… på sofaen i min kærestes hus og er stort set lige blevet færdig med at flytte alle mine ting ind. Jeg er blevet optaget på sygeplejerske-uddannelsen i Esbjerg og skal starte til september. Fremtiden er ikke længere noget fjernt for mig. Jeg er sprunget direkte og hovedkulds ud i den…

Nu kan man jo selvfølgelig ikke planlægge alt, hvad der kommer til at ske i livet. Jeg kan ikke vide, om sygeplejerske-uddannelsen vil vise sig at være den rette hylde for mig. Og jeg kan for så vidt heller ikke vide, at mit og N’s forhold kommer til at vare ved evigt (selvom jeg jo inderligt håber og tror på det)…

Men fra ikke at have set nogen fremtid for mig selv, er jeg gået til nu at glæde mig over den! Jeg er ikke bange og angst på samme måde længere. Jeg VIL den rent faktisk. Jeg GLÆDER mig til at starte på studiet, og jeg er MEGA taknemmlig og glad for at være flyttet sammen med min kæreste. Generelt set er jeg optimistisk og tør godt tro på, at det hele nok skal gå.

Med den rette støtte og opbakning udefra kan jeg næsten ikke forestille mig, at det vil gå galt. For uanset hvilke udfordringer jeg vil møde på min vej, føler jeg mig rimelig godt rustet til at klare mig igennem dem.

Lige nu priser jeg mig bare lykkelig for, at jeg stadig har min behandler i psykiatrien som en fast støtte og vejleder. Men jeg tror også på, at der nok skal komme en dag inden for en overskuelig fremtid, hvor jeg ikke længere vil have brug for hende. At jeg vil kunne klare mig alene via støtten fra mit eget vidunderlige netværk. Men jeg er ikke længere flov over at have brug for hjælp. Jeg er bare glad for, at jeg får den.

Det var lige en lille, ganske positiv update herfra. Jeg håber, I får en dejlig weekend og er fyldt med håb og optimisme – ligesom jeg♡

untitled-8

Tid til forandringer

I sidste indlæg løftede jeg sløret for, at jeg efter sommerferien har søgt ind på sygeplejerskestudiet, hvilket er en HELT ny retning og på en måde dermed også en ny start for mig. Men ud over dette sker der faktisk også en masse andre nye og spændende ting i mit liv for tiden…

Efter at have datet min nuværende kæreste i lidt mere end et halvt år blev jeg for nyligt introduceret for en stor del af hans familie og herunder vigtigst af alt (og mest nervepirrende) hans 6-årige datter. Heldigvis er det gået ud over alles forventinger, og jeg havde mildest talt ikke turde HÅBE på, det ville gå bare nær så godt, som det er gået.

At skulle møde en kærestes barn er ikke en sitation, jeg har prøvet at stå i før, så selvfølgelig var jeg super nervøs for, hvordan hun ville reagere på at møde mig. Men at det ligefrem skulle vise sig at gå SÅ godt er en KÆMPE overraskelse (og lettelse), og jeg er simpelthen så taknemmelig og rørt over, at hun har taget så godt imod mig.

Der sker derfor nogle utrolig spændende ting i mit liv lige nu, og jeg kan også godt mærke, at det har krævet ekstra meget af min tid og mit overskud. Af samme grund står bloggen også lidt stille for tiden… ikke grundet manglende lyst men simpelthen fordi der sker så meget. Og det er jo på én måde utrolig positivt, meeen jeg savner nu også bloggen, og jeg har da også en masse lækkert indhold planlagt til den kommende tid.

Med alle de nye,  spændende ting, der sker i mit liv lige for tiden synes jeg også, det passede godt med en lille forandring på udseende-fronten, så i forrige uge var jeg et smut forbi frisøren og fik klippet en god del af længden. Jeg er super glad for denne halv-lange længde og elsker den ekstra  volume, det har givet. Kan I lide det?

Jeg håber, I har det pisse dejligt derude og nyder det fantastiske solrige vejr. Kærlige tanker fra Louise♡

untitled-8

Nu har jeg søgt ind. Mit valg blev…

For 6 år siden blev jeg student, og på en måde kan man godt sige, at jeg befinder mig lidt i samme sitation som dengang. Godt nok nok har jeg bygget en uddannelse mere ovenpå, men jeg bruger den ikke… Faktisk står jeg nu og skal til at starte forfra på en ny videregående uddannelse efter sommerferien.

Det var bestemt ikke min hensigt at vælge en uddannelse, jeg senere skulle fortryde (læs mit indlæg om oplevelsen af at have taget den forkerte uddannelse her). Og jeg må da også indrømme, at jeg nogle dage har været bitter over at have brugt så mange kræfter på en uddannelse, som jeg nu ikke engang vil bruge til noget. Men jeg kan jo ikke ændre på fortiden, og samtidig vil jeg også påstå, at den udvikling, jeg gennemgik under uddannelsen til markedsføringsøkonom, er noget af det mest dyrebare, jeg har “opnået”.

Egentlig tror jeg slet ikke, jeg ville have været “stærk” nok til at vælge den uddannelse, jeg nu har søgt ind på, hvis ikke det havde været for den personlige udvikling, jeg har været igennem de seneste 6 år. Jeg har lært MEGET omkring mig selv, mine både gode og mindre gode egenskaber og om, hvad der vigtigst for mig her i livet. Og efter mange måneders opvejning af for- og imod ved forskellige uddannelser, er jeg nu kommet frem til en beslutning, som jeg har en god mavefornemmelse omkring. Især fordi jeg virkelig føler jeg har valgt med hjertet – og ikke kun mit hoved – denne gang. Om det så også ER den rigtige uddannelse, det vil kun tiden vise. Men lige nu og her – i dette øjeblik – føler jeg faktisk en helt særlig ro omkring at have taget en beslutning. Og jeg GLÆDER mig til at komme i gang!

Nu er du måske ved at være nysgerrig efter, hvad det så er, jeg har valgt for en uddannelse. Så here it goes: jeg har søgt ind på SYGEPLEJERSKE-STUDIET! “Jamen Louise, det er sgu da en helt anden retning end marketing og salg”. Og ja, det ER det. Men det er måske også meget godt…

Faktisk gik jeg allerede som 18-årig med ønsket om at uddanne mig til sygeplejerske. Jeg havde en drøm om at hjælpe andre mennesker igennem svære perioder i deres liv og forestillede mig blandt andet at kunne støtte folk med spiseforstyrrelser eller andre psykiske lidelser, som jeg jo selv har en del kendskab til. Alligevel valgte jeg efter min hhx at gå i en helt anden retning, da jeg startede på den 2-årige uddannelse til markedsføringsøkonom. Det virkede bare som det “fornuftige” valg på det tidspunkt. Jeg var jo dygtig til alt det med marketing og økonomi, så det gav egentlig god mening – på papiret i hvert fald.

Jeg har i hvert fald lært af alt det her; at det fornuftige valg – det der ser mest rigtigt ud på papiret – altså ikke altid er det rigtige valg. Det handler dybest set om, at du skal spørge dig selv, hvad der driver DIG mest? Hvilke kerneværdier har du, og hvad kunne du forestille dig arbejde med på sigt?

I mit tilfælde har svaret gemt sig i samværet med andre mennesker. For i virkeligheden er det noget af det, jeg vægter højest og får størst værdi ud af i hverdagen, så derfor bør jeg også tænke på, at jeg skal have et arbejde, hvor samvær med mennesker er en stor del af det. Og det må man sige er tilfældet for sygeplejersker.

Så selvom jeg da ikke er 100 % sikker på mit valg (det tror jeg i grunden de færreste er), så er jeg spændt og har en god mavefornemmelse omkring det.

Har I også oplevet besvær med at skulle vælge uddannelse? Og hvad har I gjort af overvejelser op til jeres beslutning?

untitled-8