Skammer jeg mig over min krop?

Med det lækre vejr vi har haft på det seneste, er det jo faktisk allerede blevet bikini-tid, og for mange er det nok noget at det mest angstprovokerende ved sommeren at skulle vise sin krop frem i fuld offentlighed med kun et lille stykke stof at skjule sig bag. Personligt er det ikke noget, der længere påvirker mig særlig meget, men sådan har det bestemt ikke altid været!

Det er jo ikke ligefrem, fordi jeg ligger skjul på, at jeg i mange år havde en spiseforstyrrelse. Den var en stor del af mit liv igennem næsten 10 år og har dermed også i høj grad været med til at forme den person og de holdninger om motion, sundhed, krop og mad, som jeg er og har i dag.

At føle mig tilpas i min egen krop har bestemt ikke altid været en af mine stærke sider – rettere det modsatte. Jeg afskyede den. Selv da jeg vejede tæt på de 4o kilo, så jeg mig selv som tyk. Et forskruet kropsbillede er typisk noget, man ser hos spiseforstyrrede – men i den grad også i en stor del IKKE-spiseforstyrrede.

585791cf-7bb5-4ef0-9faf-8c162a57f9a7

Faktisk oplever jeg, at MANGE omkring mig ser negativt på deres kroppe og kæmper en daglig kamp for at ændre den. De vil så gerne tabe sig lidt, opbygge større muskler eller fjerne den der trælse delle på maven – ikke at der er noget forkert i at ønske og efterstræbe dette.

Men hvis du går og tror, at du vil blive lykkelig af, at vægten viser et lavere tal eller du opnår en fladere mave, så bliver du nok skuffet. Selvfølgelig kan det godt have en vis indvirkning på din fysiske velvære, men det positive syn på din krop kommer ikke krybende af sig selv.

De fleste af os har alt for travlt med at fokusere på det negative ved os selv. Vi skammer os over ikke at have den perfekte krop, måske fordi samfundet og medierne har bildt os ind, at vi sagtens kan opnå den perfekte, slanke krop gennem den rette mængde motion og den helt rigtige næring.

Men som jeg også har nævnt før, så er sundhed en individuel ting, og det handler om både at have det fysisk godt men også det mentale billede man har af sin krop og sig selv generelt.

Én af de ting, som for mig afspejler sundhed er at kunne føle sig tilpas i egen krop. Og det er altså ikke noget, jeg har fået ud af den blå luft. Jeg har kæmpet for det – kæmpet for at finde mig til rette i min krop. Og med stolthed kan i dag sige, at jeg IKKE skammer mig over min krop. Jeg er rent faktisk STOLT af den. Alligevel mærker jeg faktisk en vis tilbageholdenhed i at skrive dette. For kan man virkelig tillade sig at være stolt af din egen krop?

SELVFØLGELIG kan man det! Der er intet galt i at være stolt af sin krop – uanset vægt, størrelse, om du har sixpack eller store elskovshåndtag – så længe man er god mod den og fodrer den med en passende mængde næring og motion. Det handler om, at DU skal have det godt i den krop, du ejer, og hvad andre siger eller tænker om dig bør ikke være den faktor, der bestemmer, om du føler dig tilpas eller ej.

Det er selvfølgelig ikke så sært, at du har tilegnet dig den særlige og meget UNYTTIGE evne at se det negative i alt ved dig selv. For vi er trods alt hele tiden konfronteret med andres kroppe og kan på tæt hold følge med i andres liv og hvad DE gør for at opretholde sundheden i deres hverdag.

Hvis du hele tiden sammenligner dig med andre, vil du højst sandsynligt forblive utilfreds med dit eget liv. For der vil jo altid være nogen med en mere slank og tonet krop en dig. Og alligvel betyder det jo ikke, at de er mere lykkelige.

Heldigvis synes jeg, at der er ved at ske en positiv ændring i synet på krop og sundhed, og det, der førhen var opstillet som det perfekte billede af den perfekte krop, er ved at blive udvisket. Jeg er VILD med, at ord som KROPSPOSITIVISME og KROPSAKTIVISTER har fundet sin vej ind gennem mylderet af vægttabs- og sundhedsråd vi ellers belemres med dagligt.

Vi kan selvfølgelig ikke bare stoppe med at se på andres kroppe. Én ting du kan gøre er dog at være påpasselig med, hvem du følger på sociale medier og de indtryk du vælger at udsætte dig selv for. Det er klart, at du ikke kan bestemme ALT, hvad der finder vej ind i din bevidsthed, men du kan trods alt godt vælge at lukke øjnene for alle disse sundhedspækkede de råd og i stedet for arbejde på at finde ud af, hvad der virker for DIG, og hvordan du får det bedst muligt i din egen krop.

Det er i hvert fald super vigtigt at passe på sig selv, udvælge sine daglige indtryk via sociale medier med omhu og sidst men ikke mindst øve sig i at tale PÆNT til og om sig selv og sin krop.

Forkert, utilstrækkelig og aldrig god nok

I mit indlæg i går skrev jeg lidt omkring den stræben efter det perfekte, som mange af os efterlever, fordi vi fejlagtigt tror, at vi gennem opnåelsen af en masse ydre kriterier – fx den perfekte krop, et flot udseende, høje karakterer, en høj løn etc – vil blive mere velset i andres øjne. Og i virkeligheden fandt jeg frem til, at det handler meget mere om, at vi skal finde ind til kernen og accepten af os selv, end det er noget, vi vil kunne finde igennem vores ydre handlinger og omverdenens accept af os… for så kommer vi til at lede for EVIGT!

Men jeg tror alligevel, de fleste eller i hvert fald mange af os har oplevet den her følelse af ikke at “være nok”. At være god nok, dygtig nok, pæn nok, sund nok, sjov nok, spændende nok etc. Måske i virkeligheden fordi vi lever i en form for sammenligningskultur, hvor vi hele tiden konfronteres af andre og deres liv – særligt igennem de sociale medier – og derfor har svært ved at undgå at måle os selv i forhold til dem.

Jeg kan oprigtig talt ikke huske en tid, hvor jeg IKKE har følt mig forkert og utilstrækkelig. Og for at få følelsen til at gå væk har jeg gjort ALT i min magt for at modbevise den. Jeg har fulgt alle reglerne, fået de gode karakterer, behandlet andre pænt og forsøgt ikke at skille mig for meget ud. Jeg har kort fortalt forsøgt at overbevise både andre og mig selv om, at jeg er “normal” – at jeg IKKE er forkert.

Men det fik aldrig følelsen til at gå væk. Og den er der stadig. På trods af at jeg med AL min fornuft godt kan se, at jeg ER et værdigt menneske, og at jeg ligesom andre mennesker fortjener gode ting. Jeg har stadig dage, hvor jeg føler mig forkert, anderledes, ikke værdig…

31358034_10156474454975209_7502268071709507584_n

I virkeligheden ved de fleste af os også godt, at det ikke at sundt at sammenligne os selv med andre. For det nytter ikke noget, at vi går og banker os selv i hovedet ikke at være som eller have de samme ting som andre. Og netop derfor er jeg også meget fortaler for, at vi skal være meget bevidste i vores valg i forhold til, hvem vi følger på de sociale medier og dermed hvilke indtryk vi udsættes for, hver gang vi logger på.

Vi kan selvfølgelig ikke undgå at blive udsat for situationer, der gør os usikre, og hvor vi har mulighed for at sammenligne os med andre. Så ville vi jo skulle rende rundt med bind for øjnene bag lukkede døre hver evig eneste dag. Det altafgørende for at kunne få et godt forhold til sig selv er i mine øjne, at man arbejder på at ACCEPTERE hvad er og ikke kan ændres.

Og så er det vigtigt, at vi giver os selv credit.. ROS dig selv for alt det gode, DU gør og de gode egenskaber, DU har. Det kan selvfølgelig være en temmelig krævende opgave at skulle, hvis man ikke rigtig føler, der er noget godt at udpege. For det i sig selv er også en læringsproces. Det tager tid – men det kan rent faktisk godt lade sig gøre at være stolt af sig selv og være glad for det, man har.

Jeg tror ikke, jeg kommer til nogensinde at slippe helt for den her følelse af at være forkert. Jeg tror til gengæld, at jeg kan blive stærk nok til at modargumentere den, når den bliver for dominerende. Jeg er allerede godt i gang. Men man skal nok også huske, at det altså ikke sker over én dag, en måned eller et år.

Én ting er helt sikkert; du får det ikke bedre af at synke ned i din egen selvmedlidenhed og være bitter over alt det, som andre har, og som du ville ønske, du havde. Og hvis du i forvejen føler dig “forkert” eller utilstrækkelig, bør du passe på med, hvad du “fodrer” denne følelse med. Lad være med at tage alt, hvad andre siger som negative hentydninger, men forsøg i stedet at modarbejd de negative tanker, som de generer. Stil spørgsmålstegn ved dem. Vurdér om der overhovedet er noget belæg for de negative tanker, eller om de måske i virkeligheden er opdigtet af dig selv, fordi du ikke føler dig “nok” eller “tilstrækkelig”.

Det handler meget om at arbejde med sine tanker omkring sig selv. For at øge din modstandskraft over for utilstrækkeligheds-følelsen er det vigtigt, at du fodrer din hjerne med positive tanker og ord om dig selv. Det er den indre kærlighed til dig selv, der er allervigtigst, så du kan faktisk få alle de rosende ord i verden fra andre, men hvis ikke du føler det indeni, kommer du ALDRIG til at føle dig mere værd eller god nok.

Så det bedste vi kan gøre for os selv er vel i grunden at gøre op mod de negative og svære tanker, som vi hver især sikkert oplever af og til. Lad dem ikke styre dig men sæt spørgsmålstegn ved dem. Er der overhovedet hold i dem? Og hvis der endelig er, så lad være med at bank dig selv i hovedet, men gør noget for at ændre det. Og sidst men ikke mindst; forglem ej de rosende ord til dig selv og til andre! Tillad at give dig selv lidt kærlighed♡

untitled-8

Flov over at spise?

Er du sommetider flov over at spise? Og mærker du ofte den dårlige samvittighed nage, så snart du har spist noget “usundt”? De fleste af os har det med at opdele mad i “god” og “dårlig”, “sund” og “usund”, “forbudt” og “ikke-forbudt”. Og på den måde kan man næsten ikke andet end blive flov, så snart man overskrider grænsen og kommer til at spise noget fra den “dårlige” liste.

Der var engang, hvor jeg var flov over at spise – og det var næsten uanset, hvad jeg spiste, om det så var sundt eller usundt. På en eller anden måde fik jeg bildt mig selv ind, at mad var noget, jeg skulle være bange for, og jeg udviklede en spiseforstyrrelse. I dag ser det en del anderledes ud…

09115bdf-e9cc-4652-ba3e-3ca1296e1c39

Jeg er IKKE længere bange for mad – jeg ELSKER det! Selvfølglig kunne jeg også godt lide mad, da jeg havde min spiseforstyrrelse, men jeg tillod mig ikke at sige det højt eller overhovedet tænke det. Det var FORBUDT. Billedet her viser ret tydeligt, hvor langt jeg er kommet på madfronten. Jeg NYDER det – og jeg er stolt af at kunne nyde det.

En spiseforstyrrelse handler dog om MEGET mere og andet end mad. Det handler om selvværd, om manglende tro på sig selv og på at man fortjener noget godt. Den del af det har jeg heldigvis fået godt styr på efterhånden, og måske er det netop grunden til, at jeg har så nemt ved at nyde mad i dag.

Mad er jo i virkeligheden en form for OMSORG for sig selv. At kunne nyde mad er derfor i virkeligheden et tegn på, at jeg holder af mig selv og rent faktisk mener, at jeg fortjener at leve livet og NYDE det. Og det er jeg ikke flov over at sige højt, og det bør I heller ikke være♡

Jeg er heller ikke flov over at spise visse former for mad og har bevidst valgt ikke at have nogen forbudt-liste. I min erfaring nytter det ikke noget at stille en masse krav til sig selv om, hvad jeg må og ikke må spise, for i sidste ende betyder det bare, at jeg ender med at fokusere meget mere på det, end hvad godt er. Og så længe jeg spiser ud fra tanken om at give min krop, hvad den har brug for, og sørger for at variere min kost, behøver jeg vist ikke være bange for at nyde en hel eller halv plade chokolade i ny og næ.

Desværre lader det til at være en meget sjælden evne i dagens Danmark rent faktisk at kunne spise chokolade UDEN at få dårlig samvittighed. Det er simpelthen så trist at det skal være sådan. Er jeg den eneste, der synes, at den madkultur vi har fået skabt os er mere giftig, end den er gavnlig?

untitled-8

Er du sund?

Når det kommer til nytårsfortsæt, står sundhed ofte øverst på listen for mange af os. Det tæt-pakkede fitness-centret i januar er et ret tydeligt bevis herpå.

Men hvad er sundhed egentlig? Er fx du sund, hvis du går i fitness 5 gange i ugen? Er du sund, hvis du lever af grøntsager og fisk? Er du sund, hvis du aldrig spiser slik, kage eller hvidt brød?…

Ikke nødvendigvis. Spørgsmålet om hvad sundhed er, har IKKE noget simpelt svar. I virkeligheden er sundhed en blanding af mange ting – rigtig mange ting – og hvad der er sundhed for dig er ikke nødvendigvis sundhed for mig.

 

16981bcb-9a17-4064-aae3-eee91ecdcde3

Vi ved alle, at vi helst skal dyrke motion og spise varieret. Men betyder det så også, at hvis vi IKKE dyrker motion en halv time hver dag og ikke spiser den mængde grønt, som sundhedsstyrelsen anbefaler, så er vi per definition ikke sunde?

NEJ! Man kan slet ikke stille det op så sort på hvidt. Selvfølgelig er der det rent fysiske aspekt, at kroppen har godt af motion, og den gerne skal have den rette mængde af de forskellige næringsstoffer. Helt overordnet så handler sundhed om balance – balance i både sind og i krop. Problematikken består i, at vi lever i en verden, der er så spækket med information og råd til, hvordan man bliver sund, at det er svært at finde hoved og hale i, hvad der RIGTIGT.

Men… der findes jo ikke noget rigtigt svar. Ingen kan komme og sige til dig, hvad du skal gøre for, at DU føler dig sund og godt tilpas i din krop. Det handler derfor om at finde ud af, hvad DU har det bedst med, og hvad der giver dig følelsen af velvære, energi og BALANCE. Det er en proces, men én ting er sikkert; At lade samfundet definere, hvad der er sundt for dig vil aldrig kunne stille dig 100% tilfreds med, hvordan du spiser eller træner.

For mig er sundhed…

❥ At jeg har det godt i min krop – både rent fysisk – men også godt med hvordan den ser ud.

❥ At jeg LYTTER til min krop og sørger for at tilfredsstille dens behov.

❥ At jeg kun presser mig selv hårdt, når det i sidste ende vil gavne mig.

❥ At kunne kende forskellen mellem, hvad der gavner mig, og hvad der ikke gør.

❥ At kunne spise chokolade og andre samfundsopfattede “usunde” varer UDEN at få dårlig samvittighed.

❥ At jeg stopper med træningen, mens legen er god. Ellers bliver det hurtigt meget uoverskueligt, og jeg ender med at holde alt for lange pauser fra træningen, hvilket hverken gavner min fysiske tilstand eller min indre følelse af velvære.

❥ At jeg føler en værdi i det, jeg laver til dagligdag og oplever små øjeblikke af glæde HVER dag og husker at REGISTRERE dem trods de negative ting, som ellers er gode til at stjæle spotlyset fra alt det positive.

❥ At jeg tillader mig at mærke både glæde og stolthed og samtidig accepterer følelser som angst og vrede som en del af mig, der er OKAY.

For mig handler sundhed altså ikke kun om det fysiske. Det handler lige så meget om det mentale aspekt, nemlig at jeg føler mig i balance med mig selv og mine følelser, at jeg har et rigt socialt liv, og jeg føler en værdi i det, jeg beskæftiger mig med til hverdag. Hvad er sundhed for dig?

Afsløring: Dét kommer til at ske på bloggen

Som jeg løftede sløret for en lille smule for et par måneder siden i et post på Facebook/Instagram, så har jeg nogle nye planer for bloggen i fremtiden. Det vil jeg lige uddybe lidt mere på bloggen i dag, hvad dette kommer til at indebære for mit indhold – både her på bloggen, på Youtube og de sociale medier.

8848c690-94db-4cb5-b0ae-6c7b48df8423

Da jeg startede denne blog, var min støre drøm at komme til at hjælpe og støtte nogle af de søde, dejlige piger og drenge derude, som har det svært i sig selv og navnligt de af jer, som kæmper med diagnosen “spiseforstyrrelse”. Drømmen i sig selv har jeg ikke droppet… MEN, med dette sagt så føler jeg også – i takt med at jeg de senere år er kommet længere og længere på afstand fra sygdommen og mine mange års kamp mod den – at mine prioriteter har ændret sig en smule.

Det er klart, at jeg, siden jeg blev symptomfri for 2 år siden, har fået plads til nye og andre interesser i mit liv (dermed ikke sagt at en spiseforstyrrelse er en interesse, men den efterlader meget lidt plads og overskud til fokus på andet end træning, mad, vægt og kalorier). Og efter jeg er blevet rask, er jeg derfor gradvist også begyndt at fokusere mere på mine andre interesser som mode, skønhed og mad (på en sund måde).  Som det seneste har jeg også opdaget en helt ny passion for vlogging, og jeg har oven i købet haft tid til at udforske mine mere kreative sider ved blandt at begynde at kreere min egne smykker.

Grundet dette kommer indholdet på bloggen fremover altså til at handle meget mere om emner som mode og skønhed, herunder fx indlæg med hudplejetips og favorit makeup-produkter.

7c69e1ae-b2e5-44e4-a105-b31d74ebe6b9

Emner som sundhed, træning og mad kommer også fortsat til at være i fokus, og da mit forhold til netop disse ting er baseret meget på de ting, jeg har lært af min kamp med spiseforstyrrelsen, kommer jeg selvfølgelig fortsat til indirekte at dele nogle af mine erfaringer fra spiseforstyrrelsen med jer. Men jeg kommer ikke som sådan til at lave indlæg med direkte råd til, hvordan man fx overvinder en spiseforstyrrelse, MEDMINDRE selvfølgelig at dette bliver efterspurgt.

Jeg har i stedet tænkt mig at dele mine bedste råd til jer om, hvordan JEG mener, man helt overordnet opnår et sundt og afbalanceret forhold til mad, træning, krop og sundhed (uanset om man er spiseforstyrret, ønsker at tabe sig, tage på, eller blot ønsker et mindre anstrengt forhold mad etc.) Sidst men ikke mindst kommer SELVUDVIKLING, herunder f.eks. hvordan man lærer at hvile i sig selv og finde modet til at opsøge de ting, man drømmer om, også til at være et hovedemne på bloggen.

SÅ… der kommer til at være meget af det samme indhold, som der har været de seneste måneder med fokus på mad og sundhed – både fysisk og mentalt – men jeg kommer samtidig til at rette en del mere opmærksomhed mod emner som skønhed og mode.  

Jeg håber selvfølgelig, dette er noget, der falder i jeres interesse – og hvis ikke – ja så kommer jeg muligvis til at miste nogle følgere hen af vejen. Noget af det ALLERvigtigste jeg har lært gennem de seneste år er dog, at jeg er nødt at varetage mine egne bedste interesse for at kunne have det godt, og for at have glæde og overskud i mit liv til det og dem, jeg holder af. Derfor har jeg taget denne beslutning, og jeg føler, det er den rigtige for mig, og dermed håber jeg selvfølgelig også, I vil få glæde af det på sigt, da det forhåbentligt vil skinne igennem her på bloggen, at jeg følger mit hjerte og gør det, jeg interesserer mig allermest for.

Kærlige hilsener og tanker herfra♡

untitled-8
Older posts